- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
687

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Max Klinger (født 1857)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Max Klinger
687

overnaturlig Størrelse, udført i kostbare Stoffer. Den
nøgne, for-overbøjede Overkrop er udførst i lyst
Marmor fra Syra, det folderige Klædebon i gulstribet
Tyroler-Onyks;’ Ørnen er af sort og Klippen af brunt
Marmor fra Pyrenæerne. Tronen, hvorpaa Mesteren
sidder, er af Bronce, Englehovederne paa den af
Elfenben, og Englevingerne indlagte med broget antikt
Millefioriglas.

Fra først af var det Beethovens Aasyn alene, der
fængslede Klinger. Han har gentagne Gange i sine
tidligere Frembringelser benyttet dette underfulde,
grublende Ansigt til Fremstillingen af Apokalyptikeren
Johannes. Men derefter fristede det ham at lade
dette Marmoiiegenie lyse. og han havde sin Glæde af
Halvædelstenenes Pragt. Teknisk lokkede ham det Nye,
det Uforsøgte, men for hans Øje stod dog især, hvad
endnu den Dag i Dag er hans Maal, at frembringe et
Arbejde af monumental Storhed.

Hvad Klinger har faaet udført af Billedhuggerarbejder
synes at staa Antiken ganske fjernt. Det er alligevel
nærmere i Slægt med den end al den skingræske,
kridthvide eller sukkerhvide Kunst, hvortil vi er
blevne vante.

Allerede i den ældste Tid forenede Grækerne i deres
Billedstøtter Stoffer af forskellig Art, havde
Træstatuer nfed Hoved og Hænder af Marmor. Fidias’
Statuer af Guld og Elfenben, der betragtedes som
Kunstens Højeste, er nødvendigvis fremgaaede af en
Glæde ved Formælingen af de forskellige Stoffers
Glans. Ogsaa Fidias var jo oprindeligt Maler. Den
egenlige Samvirken af forskellige Marmorarter til
ét Kunstværk opstod allerede i Aleksandria under
de første Ptolomæere, altsaa endnu under den græske
Kunsts Blomstringstid.

Klingers Den nye Salome, det af hans
Billedhuggerarbejder, der først blev bekendt, er
yderligtgaaende moderne i Opfattelse og Aand. Denne
Salome er ingen Sfinks eller Sirene, men en lille
smuk og farlig Pariserinde, der finder Bytte uden
at søge det, og hvis Trofæer er de Mandshoveder,
som hviler paa Fodstykket, de to Masker af en ung
Student og en gammel Grosserer. Hænderne, der er
stærke og ufine (lidt for store, da Kunstneren
til dem har brugt en anden Model end til Figuren)
er skabte til Pengesammenskrabning. Hoved og Hænder
er udførte i lyst, Dragten i lysegraat Marmor fra
Pentelikon. Men de tre Hoveder hæver sig frem med
kraftige Farver. Pigens Haar er sort, og virker dog
ikke masseagtigt, da det falder som gennemsigtigt
i frie Lokker over Panden; hendes Øjne af mørkt Rav
har et lok-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0691.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free