Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Max Klinger (født 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Max Klinger
679
jnene; han er lige saa ægte og oprindelig, som
Franskmanden efterhaanden er bleven kunstlet og
teatralsk. Til dette Billed svarer en Fremtid, som
Ingen, der har set den, let vil glemme igen. Jean
Paul har et Steds om Døden det Udtryk Brolæggeren
(der Pflasterer). Dette Udtryk har givet Klinger
Ideen til *t Billed i middelalderlig Aand, hvor man
ser Knokkelmanden ned en Vrimmel af rædselsslagne
Hoveder, der rager op af Forden, under sig, viklende
sine Fødders besynderlige Kløer ind enkelte Hoveders
Haarvækst, og istemmende et Henrykkelseshyl, det
han svinger en kraftig Brolægger jomfru højt i sine
Hænder )g af Hjertenslyst lader den ifalde ned paa
Isser og Pandebrasker.
Det er sandsynligt, at en Kunstner, der til sit
23de Aar alt lår frembragt saa Meget, i Tidens
Løb vil opnaa et udbredt ^y. Jeg tror ikke paa,
at det vil lykkes ham at erhverve et ige saa stort
Herredømme over Malerkunstens som over Radere-[unstens
Midler. Hans mangeartede Forsøg har hidtil været
ovende, om end langtfra afgørende. Men som den,
han fore-øbig er, det vil sige som Maler-Raderer,
er han en stor Kom->onist og en stor Digter i sin
Kunst. Han synes mig især nteressant, fordi han, til
hvis Trosbekendelse det hører, ingen Nationalfølelse
at have, han, som er næsten lige dybt paavirket if
Spanieren Goya og Schweizeren Bocklin, som iøvrigt med
Und-agelse af Gussow og- Menzel kun vurderer fransk
Malerkunst, >g sorn sjældent tager nogen moderne tysk
Bog i sin Haand, nen enten læser Simplicissimus eller
moderne fransk som Zola >g (endnu hellere) Brødrene
Goncourt - at han trods Alt er aa dybt national. Der
er i ham noget af det Tyskeste af alt Tysk, noget af
den oversanselige Fantastik hos Jean Paul og Hoff-nann
(af hvilke den Første har en stor Beundrer i ham),
noget if Inderligheden og den dybe Skønhedssans hos
Schubert, hvem lån spiller og elsker, og saa har han
dog tillige sit eget langt tiere moderne Element, nye
Former for en ny Inderlighed, nye Jdbrud af Længsel,
Vellyst, Lune, Selvironi og den store sørg-aodige
Alvor. Naar ethvert Æmne, som han rører ved, bliver
orynget, naar han har kunnet gøre Amor, hvem man
dog havde rrund til at betragte som ren Parykstil,
levende og mulig paany,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
