Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Max Klinger (født 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Max Klinger
671
en Rude, hvis Skaar falder klingrende til Jorden;
Hænderne griber efter en bortflyvende Genstand,
der taber sig i Nattens Mulm. Ak! det er atter
Handsken. Ud af Vinduet er den fløjet; en styg,
overnaturligt stor Flaggermus fjerner sig med den
i sit Næb. Og forgæves strækker den Fantaserende
sine blødende, skaarede Hænder ud af Vinduesrammen
efter den. - 9. Her er den igen. Og denne Gang
bedre forvaret. Nu skal den ikke let slippe bort
mere. En rummelig Sal. Alle Vægge bestaar af
hængende Tapeter og nøjere besete er disse Tapeter
lutter, mange Gange forstørrede, parvis forbundne
seksknappede Damehandsker, der naaer fra Loftet ned
til Gulvet. Midt I denne Sal et koket lille Bord, der
gør Tjeneste som Alter. Og paa Alteret hviler Skatten
selv i naturlig Størrelse, fin, smal, synlig fra alle
Sider. Men i et Hjørne af Værelset er Tapetet lidt
uregelmæssigt; thi et vildt Dyrehoved med flammende
Øjne hæver nogle af de store Handskefingre lidt i
Vejret og kigger ind; det er Dragen, der med grimme
Kløer og slangesnoet Hale vogter Helligdommen og ruger
over Skatten. - 10. Atter en flad, sandet Kyst. Ved
Stranden brænder paa høje Stativer to fine, antike
Lamper. Mellem dem hviler paa en Pude den fundne
Handske, og Havet skyller op imod den, men uden at
nærme sig den med den Dristighed, hvormed det en Gang
rørte Knud den Stores Fod. Tværtimod. Oceanet hylder
dette Klenodie for den Elskende; alle de stigende
Bølgekamme skyller Roser’ ind mod Stranden, kaster
Roser hen for Handsken; i alle Bølgedale flyder de;
alt det fraadende Bølgeskum opløser sig i lutter
Roser.
2
I Vinteren før hin Foraarsudstilling lærte jeg i
Berlin Jen lille Gruppe unge Kunstnere at kende. De
boede, eller samledes, paa et Atelier, der befandt
sig i Taarnbygningen paa en femte Sal i den fine
Hohenzollernstrasse. Huset var et Hjørnehus med vid
og smuk Udsigt over Schoneberger Ufer, men Udsigten
var Lejlighedens største Pragt. Et og samme store Rum
var baade Atelier og Sovekammer. Der fandtes en slidt
Sofa og et mægtigt, med løse Tegninger og Mapper og
KafFekognings-Tilbehør bedækket Bord, hvis Størrelse
og Soliditet jeg allerede var nær ved at misunde,
da jeg opdagede, at det slet ikke var noget Bord, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
