Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Fanny Lewald (1811–1889)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fanny Lewald
667
Stahr, det var fra først af et Mønster paa Arten:
Dannelse uden Naturel. Mange Kundskaber, en hel Del
Læsning, nogen Smag, lidt Takt - alt dette Blomster
plantede i Sand, uden Rod i noget Temperament. For at
bøde paa den manglende Natur og Oprindelighed søgte
han Paradokset, skrev (efter fransk Forbillede), som
Rydberg efter ham, sine Bøger om romerske Kejsere og
Kejserinder, vidende Alt om dem bedre end Tacitus,
renvaskende dem af al Magt, kaldende dem ædle, der
hidtil havde gældt for Skurke, med sin Dilettantnæse
opsporende Miskendelse.
Hvad der drog ham til Fanny har øjensynligt været
dette brede, selvsikre, solide Naturel, denne
kraftige Konigsberger-Forstand, denne nøgterne,
jødiske Klarhed, denne Idealisme uden Sværmeri, alt
dette som tilsammen udgjorde det Substantielle, hans
Væsen manglede. Og han blev hende Kundskabsoraklet,
der altid kunde give hendes Uvidenhed Svar. Men hvor
langt var hun ham ikke overlegen i Forstand som i
Frugtbarhed l Man læse hendes Diskussion med Lasker
om Alderdommens Fortrin og Svagheder. Lasker havde
forfægtet, at det var Overtro dette med Alderdommens
Gaaen tilbage: det tyske Rige var blevet grundlagt
af Oldinge o. s. v. Med Vemod og Resignation skrev
Fanny Lewald imod ham, ude af Stand til at gaa ind
paa et Paradoks, selv om det maatte. smigre og trøste
hende selv.
Hendes Had til sin fordums Medbejlerske Digterinden
Grevinde Hahn-Hahn var Forstandsmenneskets Uvilje mod
det lyriske og sværmeriske Naturel, desuden den fødte
Jødindes og senere Protestantindes grundborgerlige
Væsens Antipati mod den højaristokratiske Manér
i Grevindens Romaner. Dog bag denne literære
Antipati laa endnu en langt dybere gaaende personlig
Rivalitetsfølelse. Den i Revolutionsaaret 1848 saa
berømte tyske Venstremand Heinrich Simon, der for at
protestere mod politisk Ulovlighed var traadt ud af
den prøjsiske Statstjeneste og som i hin revolutionære
Tid af Torso-Parlamentet («Rumpfparlamentet») i
Stuttgart blev valgt ind i Regentskabet over Tyskland,
og senere efter sin Flugt til Schweiz blev dømt til
Tugthus arbejde paa Livstid - hin Hjerteknuser, i
hvem alle de gamle frisindede Damer i Tyskland havde
været forelskede, der ikke forelskede sig i Lassalle,
traadte, siges der, paa én Gang ind i begge Damers
Liv. Og da efter Sagnet Grevinde Hahn-Hahn blev
foretrukket af Heinrich Simon, hævnede Fanny sig ved
den eneste Frembringelse
43*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
