Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
663
en udpræget Lyriker. I Efteraaret 1888 skriver han
om Heine: «Hvor han har tumlet Tysken! Man vil en
Gang sige, at Heine og jeg var uden Sammenligning de
ypperste Kunstnere i det tyske Sprog». En Ikke-Tysk
er kun en ufuldkommen Dommer over Nietzsches
Sprogbehandling. Men i vore Dage er alle tyske
Kunstforstandige blevne enige om at kalde ham den
tyske Prosas største Stilist.
Han har fremdeles imponeret Samtiden ved sin
psykologiske Dybde og Skjulthed. Der er i hans
Sjæleliv Afgrunde og Labyrinter. Selvbetragtning
skænker ham et overvældende Gransk-ningsstof. Og han
nøjes ikke med Selvbetragtning. Hans Erkendelsestrang
er en Lidenskab; Havesyge kaldte han den: «I denne
Sjæl bor ingen Uselviskhed; nej omvendt, et Alt
attraaende Selv, der gad se ved Hjælp af mange
Mennesker som med sine Øjne og gribe som med sine
Hænder; denne min Sjæl vilde tilmed helst hente
alt det Forbigangne tilbage og ikke miste Noget,
der overhovedet kunde tilhøre den. Hvilken Flamme er
ikke denne min H avesyge!»
At Lyrik og Kritik var lige stærkt udviklede hos ham,
var en betagende Sammenkædning. Men den foraarsagede
de Omslag i Forhold til Personer, der berøver hans
Levnedsløb (omtrent som S. Kierkegaards) noget af
den Holdning, det kunde have havt. Naar en stor
Personlighed mødte ham, kaldte han al sin Lyrik
under Vaaben og forherligede med drønende Slag af
Sværd paa Skjold den Paagældende som en Halvgud
eller en Gud (Schopenhauer og Richard Wagner). Naar
han saa senere opdagede den Forgudedes Begrænsning,
kunde Begejstringen forvandles til Had, og dette
Had gav sig Luft uden nogetsomhelst Hensyn til den
tidligere Dyrkelse. Paa en stødende Maade træder dette
Karaktertræk frem i Nietzsches Færd overfor Wagner. -
Dog, hvem véd om ikke netop denne Holdningsløshed
har bidraget sit til at skaffe Nietzsche Beundrere
i en i dette Punkt ret holdningsløs Tid!
I det sidste Afsnit af sit Liv er Nietzsche optraadt
snarere som Profet end som Tænker. Han spaar om
Overmennesket. Og han forsøger ikke at bevise ad
logisk Vej, men gaar ud fra Tilliden til sit Instinkts
Rigtighed og Sikkerhed, overbevist om, at han selv
repræsenterer et Livet fremmende Princip og hans
Modstandere et livsfjendtligt.
Tilværelsens Maal er for ham paa alle Punkter
Frembringelsen af Genius. Det højere Menneske i vore
Dage er som et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
