Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
655
Hymnen til Livet vil i disse Dage tiltræde sin Rejse
til Kjøbenhavn. Vi Filosofer er aldrig taknemmeligere
end naar man forveksler os med Kunstnerne. Man
forsikrer mig iøvrigt fra de ypperste Sagkyndiges
Side, at Hymnen er fuldstændig egnet til Opførelse,
syngelig og sikker paa at gøre sin Virkning (-
«ren i Satsen»! den Ros har glædet mig mest). Den
fortræffelige Hofkapelmester Mottl fra Karlsruhe
(De véd, Dirigenten ved Festopførelserne i Bayreuth)
har stillet mig en Opførelse j Udsigt.
Fra Italien melder man mig lige nu, at Synspunkterne
for den anden af mine Ikke-tidssvarende Betragtninger
er komne højligt til Ære i en Meddelelse om tysk
Historie-Literatur, som en Wiener-Videnskabsmand
Dr. v. Zakauer har leveret efter Opfordring af
Archiuio storico i Florens. Meddelelsen udmtinder i
hin Betragtning.
Disse Uger i Turin (hvor jeg bliver til 5. Juni)
har bekommet mig bedre, fremfor alt mere filosofisk,
end hvilkesomhelst andre Uger i mange Aar. Jeg har
næsten hver Dag en eller to Timer opnaaet den Energi,
der hos mig udkræves for at se min hele Tankebygning
ovenfra nedefter. Dertil hører et Maksimum af Kraft,
hvorpaa jeg neppe mere havde turdet haabe. Alt hænger
det sammen; det var allerede for mange Aar siden i
den rette Gang; man bygger sin Filosofi som en Bæver;
man er nødt dertil og véd ikke deraf; men alt dette
maa man se, som jeg nu har set det, for at tro det. -
Jeg er saa lettet, saa styrket, i saa godt Lune -
jeg hænger en lille Hale af Farceskemt bagpaa de
alvorligste Ting. Hvoraf kommer alt dette?
Er det ikke de gode Nordvinde, jeg skylder det? disse
Nord vinde, der ikke altid kommer fra Alperne -
de kommer undertiden ogsaa fra Kjøbenhavn.
Dem hilser, taknemmeligt hengiven
Deres Nietzsche.
Til 6. Hvad De fortæller mig. Jeg agtede at holde
en Række Forelæsninger om hans Lære paa Kjøbenhavns
Universitet.
Turin, den 23. Maj i888.
Jeg vil nødigt forlade Turin uden endnu engang at
udtrykke Dem, hvor stor Andel De har i mit første
vellykkede Foraar. Mine Foraars Historie, i de
sidste femten Aar idetmindste, har nemlig været
en Rædsels-historie, en Skæbnetragedie af Nedgang
og Svaghed. Opholdsstederne gjorde ingen Forskel
deri; det var, som om ingen Recept, ingen Diæt,
intet Klima kunde forandre denne Aarstids afgjort
nedstemmende Karakter for mig. Men se, Turin! Og de
første gode Efterretninger, Efterretningerne fra Dem,
højt ærede Herre, ud af hvilke jeg læste Beviset for,
at jeg lever . . . Jeg plejer nemlig undertiden rent
at glemme, at jeg lever. Et Tilfælde, et Spørgsmaal
mindede mig i disse Dage om, at et af Hovedbegreberne
i Livet er ligefrem udslukt i mig, nemlig Begrebet
Fremtid. Ikke et Ønske, ikke den ringeste Sky af Ønske
foran mig! En glat Flade! Hvorfor skulde en Dag af mit
halvfjerdsindstyvende Leveaar ikke nøjagtigt ligne min
Dag idag? Har jeg mon for længe levet i Dødens Nærhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
