- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
644

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

644 Friedrich
Nietzsche

Man vil, tror jeg, snart paany faa et levende Indtryk
af, at Kunsten ikke kan nøjes med Ideer og Idealer
for Gennemsnittet og Middelmaalet, ganske lige saa
lidt som med Levninger af de gamle Katekismer, men
at den store Kunst fordrer Aander som i Særhed, i
Selvstændighed, i Trods, i adelsvældig Eneraadighed
staar i Højde med de ejendommeligste Personligheder
i Samtidens Tænkning.

II

(December 1899)

Mere end ti Aar er gaaede hen, siden jeg først
henledede Opmærksomheden paa Friedrich Nietzsche. Min
Artikel Aristokratisk Radikalisme var den første
større Afhandling, der overhovedet i Europa blev
skrevet om denne Mand, hvis Navn siden da er
fløjet Jorden rundt og i dette Øjeblik er et af
Samtidens berømteste Navne. Den da næsten ubekendte,
sjældent nævnte Tænker var faa Aar derefter bleven
Modefilosofen i alle europæiske Lande og det samtidigt
med, at det store Menneske, hvem paa én Gang det
Verdensry blev til Del, han saa lidenskabeligt havde
attraaet, levede og lever videre uden en Anelse
derom som et levende Lig, udespærret fra Verden ved
uhelbredeligt Afsind.

Fra hans Fædreland af, der saa længe han stod i
sin Kraft ikke skænkede ham nogen Anerkendelse, er
hans Skrifter nu trængte igennem i alle Lande. Selv
i Frankrig, der saa gerne vil tillukke sig for
fremmed, særlig tysk, Indflydelse bliver hans Væsen
og hans Lære atter og atter studeret og fremstilt. I
Tyskland som udenfor Tyskland har der dannet sig
en Art Skole, der beraaber sig paa ham og ikke
sjældent kompromitterer ham, eller snarere sig
selv, ret stærkt. Fra Modstanderes Side bliver han
bekæmpet, snart (som af Ludwig Stein) paa alvorlig,
videnskabelig Maade, om end ud fra snevre pædagogiske
Forud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0648.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free