- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
640

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

640 Friedrich
Nietzsche

Hoveder. Faa af dem fængsler personligt eller synes
meget sammensatte som Personer. De virker mere ved
hvad de gør end ved hvad de er. Nietzsche derimod er
(som Schopenhauer) en Gætter, en Seer, en Kunstner,
mindre fængslende ved hvad han gør end ved hvad han
er.

Saa lidet tysk han end føler sig, fortsætter han dog
den tyske Filosofis oversanselige og umiddelbart
erkendende Retning og har de tyske Tænkeres
dybtliggende Uvilje mod ethvert Nyttesynspunkt. I
sin lidenskabelige Strøtanke-Form er han ubetinget
ejendommelig; ved sit Tanke-Indhold erindrer
han spredtvis om mangen Anden saavel i Samtidens
Tyskland som i Frankrig; han betragter det imidlertid
øjensynligt som rent urimeligt, at han skulde have en
Samtidig at takke for Noget, og vredes som en Tysker
paa Alle, der ligner ham i et eller andet Punkt.

Det er allerede berørt, i hvor høj Grad han erindrer
om Ernest Renan i sin Opfattelse af Kulturen og i sit
Haab om en Aandsadel, der kan gribe Herredømmet over
Jorden. Ikke desmindre har han ikke et anerkendende
Ord tilovers for Renan.

Det er ligeledes berørt, at han i sin Kamp mod den
Scho-penhauerske Medlidenhedsmoral har Eduard von
Hartmann til Forgænger. I denne Forfatter, hvis
Talent er uomtvisteligt, om hans Betydning end ikke
svarer til hans overordenlige Ry, vil Nietzsche
paa tyske Universitetslæreres Vis med ukritisk
Uretfærdighed kun se en Charlatan. Hartmanns Væsen
bestaar af tungere Stoffer end Nietzsches. Han er
drøj, selvbehagelig, grundgermansk, er endelig i
Modsætning til Nietzsche ganske uberørt af fransk Aand
og sydlandsk Solbrand. Men der findes Lighedspunkter
imellem dem, som beror paa de historiske Forhold i
det Tyskland, der har fostret dem begge.

Der er først noget Fælles i deres Livsstilling,
idet de begge som Artillerister har gennemgaaet
en beslægtet Skole, og dernæst i deres Dannelse,
for så?, vidt de begge gaar ud fra Schopenhauer og
ligefuldt begge bevarer stor Ærbødighed for Hegel,
altsaa forener disse to fjendtlige Brødre i deres
Ærefrygt. De stemmer videre overens i deres lige
fremmede Forhold til kristelig Religiøsitet og
kristelig Pligtlære, samt i deres saa moderne tyske
Ringeagt for ethvert Folkevælde.

Nietzsche ligner Hartmann i sine Angreb paa
Socialister og Anarkister, kun at Hartmanns Holdning
her er mere videnskabelig, medens Nietzsche paa en
usmagelig Maade finder Behag i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free