Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
635
I Skaansel og Medlidenhed laa den største Fare for
ham. Rig paa Medlidenhedens Smaaløgne boede han
blandt Menneskene. »
«Sønderstukken af giftige Fluer og udhulet af mange
Draaber Ondskab, som en Sten udhules, saaledes sad
jeg iblandt dem og sagde til mig selv: Alt Smaat er
uden Skyld i sin Lidenhed. Især de, som man kalder
de Gode, de stikker i al Uskyldighed, de lyver i al
Uskyldighed, hvorledes kunde de være retfærdige imod
mig?
«Den, som lever blandt de Gode, ham (ærer
Medlidenheden at lyve. Medlidenhed avler daarlig
Luft for alle frie Sjæle. Thi de Godes Dumhed er
uudgrundelig.
«Deres stive Vismænd, dem kaldte jeg Vismænd, ikke
stive. Deres Graverkarle, dem kaldte jeg Forskere -
saadan lærte jeg at ombytte Ord. Graverkarlene graver
sig Sygdomme til. Af gammelt Grus stiger slemme
Dunster. Paa Bjerge skal man leve.»
Og med salige Næseboer indaander han atter
Bjergfrihed. Forløst er nu hans Aandedræt fra
Lugten af alt Menneskevæsen. Der sidder Zarathustra
med Lovens gamle sønderbrudte Tavler om sig og nye
halvbeskrevne Tavler og venter paa sin Time, Timen,
da Løven kommer med Duesværmen, Kraften med Blidheden
og hylder ham. Og han rækker Menneskene en ny Tavle,
hvorpaa der staar Saadanne Lærdomme som disse:
Skaan ikke din Næste! Den store Kærlighed til de
Fjerneste byder det. Næsten er Noget, der skal
overvindes.
Sig ikke: Jeg gør mod Andre som jeg vil, at Andre
skal gøre mod mig. Hvad du gør, kan Ingen gøre imod
dig. Der gives ingen Gengældelse.
Tro ikke, at du ikke maa rane. En Rettighed, du kan
tilrane dig, skal du aldrig lade dig skænke.
Vogt dig for de gode Mennesker. De taler aldrig
Sandhed, Thi Alt det, som de kalder Ondt: den store
Forvovenhed, den lange Mistro, det grusomme Nej,
den dybe Lede ved Menneskene, Evnen og Viljen til
at skære i det Levende, det maa til, hvor en Sandhed
skal fødes.
Alt Forbigangent er prisgivet. Men da dette er
saaledes, kunde det hænde, at Pøbelen blev Herre og
kvalte Alt i sine flade Vande, eller at en Voldsherre
bemægtigede sig Alt. Derfor behøves en ny Adel,
der er Modstander af al Pøbel og alt Volds-
41*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
