Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
611
der talte forgæves, er større end Filip, der altid
vandt. Alt betragtes i vore Dage, naar det blot er
en fuldbyrdet Kendsgerning, som i sin Orden; selv
naar et Geni dør i sin blomstrende Alder, finder
man Beviser for, at det døde i rette Tid*). Og den
Smule Historie, vi har, betitles Verdensprocessen-,
man bryder, som Eduard von Hartmann, sit Hoved med
at udfinde dens Oprindelse og endelige Maal - hvad
der turde’ være Tidsspilde. Hvorfor du er til, tænker
Nietzsche som S. Kierkegaard, kan Ingen i Verden sige
dig forlods; men da du nu en Gang er til, saa søg at
give din Tilværelse en Mening ved at sætte dig saa
højt og ædelt et Maal som du kan.
Betegnende for Nietzsches senere saa udpræget
aristokratiske Retning er hans Ivren mod den moderne
Historieskrivnings Ærbødighed for Masserne. Tidligere,
ræsonnerer han, skrev man Historie ud fra Regenternes
Synspunkt, dvælede udelukkende ved dem, hvor
middelmaadige eller slette de end var. Nu er man gaaet
over til at skrive den fra Massernes Synspunkt. Men
Masserne - de er altid kun at betragte som et af tre,
enten som Kopier af de store Personligheder, daarlige
Kopier, udviskede Kopier i daarligt Materiale, eller
som Modstand mod de Store elier endelig som Redskab
for de Store. Iøvrigt er de Noget for Statistiken
at tumle med, hvilken i Massedrifterne Efteraben,
Dovenskab, Sult og Kønsdrift finder saakaldte
historiske Love. Stort kalder man saa det, der en
lang Tid har sat en saadan Masse i Bevægelse. Dette
faar Navn af historisk Magt. Naar f. Eks. den
plumpe Masse har tilegnet sig eller tilpasset til
sit Behov en eller anden Religionstanke, forsvaret
den med Sejghed og slæbt den gennem Aarhundreder,
saa kaldes Ophavsmanden til denne Tanke stor. Der er
Aartusinders Vidnesbyrd derfor, hedder det. Men - det
er Nietzsches som Kierkegaards Tanke - det Ædleste,
Højeste virker slet ikke paa Masserne, og ikke mere
bagefter end i Samtiden. Derfor taler en Religions
historiske Held, dens Sejghed og Varighed, snarere
mod dens Ophavsmands Storhed end for den.
Naar man vil nævne et af de faa historiske
Foretagender, der fuldt ud er lykkedes, saa nævner man
gerne Reformationen. Nietzsche gør mod Betydningen af
dette Held ikke de sædvanligt anførte Kendsgerninger
gældende: Luthers tidlige Verdsliggørelse
*) Smign. ovenfor II, 401.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
