- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
608

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

608 Friedrich
Nietzsche

helt i Øjeblikket, hverken selv kan føle Lykke eller
udrette Noget, der gør Andre lykkelige. Uden Evne til
at føle uhistorisk, ingen Lykke. Og ligedan hører til
al Handlen Glemsel, eller rettere Ikke-Viden af det
Forbigangne. Glemselen, det Uhistoriske er som den
indhyllende Luft, den Dunstkres, i hvilken der alene
kan opstaa Liv. Man tænke, for at forstaa det, paa
en Yngling, der gribes af Lidenskab for en Kvinde,
eller paa en Mand, der gribes af Lidenskab for en
Opgave. For dem begge eksisterer hvad der ligger bag
dem ikke mere – og dog er denne Tilstand (den mest
uhistoriske, som kan tænkes) den, i hvilken enhver
Handling, enhver Stordaad undfanges og fuldbringes. Nu
gives der, mener Nietzsche, i Overensstemmelse hermed
en vis Grad af historisk Viden, som er ødelæggende
for et Menneskes Handlekraft, fordærvelig for et
Folks frembringende Evne.

Man hører den lærde tyske Filolog, hvis Iagttagelser
mest har gældt tyske Lærde og Kunstnere, igennem
dette Ræsonnement. Thi at den tyske Købmandsstand
eller Bondestand, det tyske Militær eller Tysklands
Industridrivende skulde lide under et Overmaal af
historisk Dannelse, vilde det være urimeligt at
antage. Imidlertid turde selv for tyske Forskeres,
Digteres og Kunstneres Vedkommende det Onde, hvortil
her henpeges, være af den Art. at det -ikke lader
sig afhjælpe ved den blotte Afskaffelse af historisk
Undervisning. De, hvis Frembringelsesdrift den
historiske Viden hæmmer eller dræber, var forud
saa afmægtige og uvirksomme, at Verden ikke vilde
være bleven beriget ved deres Frembringelser. Og
hvad der Jammer, er jo desuden ikke saa meget
den uensartede Masse af død historisk Kundskab
(om Regeringshandlinger, politiske Skaktræk,
Krigsbedrifter, kunstneriske Stilarter osv.), som
Kendskaben til enkelte store Aander i Fortiden, i
Sammenligning med hvis Gerning Alt, hvad en Nulevende
kan yde, synes af saa forsvindende Betydning, at det
bliver ligegyldigt, om hans Arbejde kommer til Verden
eller ej, Goethe alene kan bringe en begyndende tysk
Poet til at fortvivle. Men en Herodyrker som Nietzsche
kan ikke følgerigtigt ønske Kendskabet til de Største
formindsket.

Mangelen paa kunstnerisk Mod og aandelig Dristighed
har sikkert dybere liggende Aarsager., fremfor Alt:
den Nedbryden af Individualiteten, som den moderne
Samfundsorden fører med sig. Stærke Mennesker taaler
en stor Sum af Historie uden at blive oskikkede
til Livet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0612.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free