Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Arthur Fitger (født 1840)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arthur Fitger
593
Darwin Tanke for Tanke. I et ypperligt Digt Fausts
Skygge til Charles Darwin har han ligesom konfronteret
Tysklands aandelige Stræben med den engelske Forskers
Erfarings og Gætnings Fund.
Der er dybe Grundmodsætninger i denne Aand. Side
om Side med Digte, der udtrykker en Livstrang og
Livslyst saa skummende, at den ikke kan tænke sig
Døden som en Hvile, men attraar den vilde Jægers
Tilværelse hinsides Graven, findes Digte, der udtaler
en saa fortvivlet Pessimisme, at selv Døden ikke er
den Sørgende Lindring nok, men han til sin Kvals
Beroligelse maa kræve Allivets Ophør, thi om han
end forvandledes fra Menneske til Træ eller Sten,
det nytter intet, Smerten er overalt og vil gribe
ham overalt; først Altets Ophør er Lidelsernes Ophør.
Disse Stemninger er begge lige ægte og mindre
stridende end de synes. Thi hvad her er kaldt
Livslyst er i Grunden kun det kunstnerisk anlagte
Væsens Tilskuerglæde over det evigt fremvældende
Liv, over Skønhedens Naturpragt, nu og da med
lange Mellemrum forhøjet ved den blandede Følelse
af Elskovs Glæde og Kval, og Pessimismen opstaar,
saasnart Tanken stræber at gætte den \7erdens Gaade,
i hvis inderste Kærne den rastløse indbyrdes Krig,
den uafbrudte Tilintetgørelse raser.
En gennemgaaende Grundstemning er Stolthed udadtil og
Afkald indadtil, en Stolthed saa ægte som den findes i
en ren Kunstnersjæl, et Afkald saa sandt i sit Udtryk,
at man føler, i hvilken Afgrund af Tungsind denne
Digter har stirret ned Aar ud og Aar ind for at naa
til det.
En hyppig udtrykt Stemning er ogsaa denne: Hanget til
romantisk Sværmeri, til Udhvilen i Naturen afbrydes
af Virk-somhedstrang, af Daadsdrift. Jernbanens
Fløjten høres midt i det fortryllende Landskab,
og Drømmeren farer op med Tanken, at Kampliv er
bedre end Ro. Dog den mest ejendommelige Stemning
er maaske Frembringelsesglædens, der næsten overalt
slaar igennem. Den Talende véd, at han ikke er født
til Lykken, har opgivet Drømmen om Lykke; men han
behøver ikke heller Lykken, han kan overvinde Kvalen
over en elsket Piges Ligegyldighed eller Forræderi;
thi Skaberkraft er mere værd end Genkærlighed, og
Skaberkraft føler han i sit bevægede Sind og helt ud
i sine Fingerspidser. Det er et Forsøg paa Selvtrøst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
