- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
585

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Arthur Fitger (født 1840)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arthur Fitger
585

igennem i sin gamle Hjemstavn; han byggede paa, at
Lokalpatriotismen vilde se paa hans Malerier med et
varmere og mere forstaaende Blik, end Kunstdomstolen
i Wien havde gjort. Men han havde gjort Regning uden
Vært Den oldenborgske Kunstkritik, som besørgedes af
en Radamanthus fra Latinskolens næst-øverste Klasse,
blottede paa det Ubarmhjertigste hans Evneløshed. En
stor Skuffelse var denne barske Afvisning i Hjemmet
ham. Han nødtes til at give en Skibskaptejn, hvern
han kendte, sine Malerier med til Amerika, hvor det
lykkedes denne at skaffe

&
**
*;

ham et Par Hundrede Thaier for dem.

Imidlertid indtraf den heldige Omstændighed, at en
Arkitekt, der skulde opføre et meget pragtfuldt Slot
for en Godsejer i Østfriesland og som var bleven
opmærksom paa Fitger, gjorde et Par store dekorative
Bestillinger hos ham: en Frise med Børnefigurer
og et Vægmaleri, der skulde forestille Nattens og
Drømmenes Tog. For første Gang i sit Liv havde han den
lykkelige Følelse af at netop det blev krævet af ham,
som han var i Stand til at udføre. Han havde i Grunden
aldrig som Maler kunnet undfange Noget anderledes end
dekorativt monumentalt, og fra hint Tidspunkt af til
den Dag idag, hvor næsten enhver offenlig Bygning
i Bremen og saa mangen prægtig Bygning i Berlin og
Hamburg er smykket med hans Malerier, har han malet
Alt, hvad han har frembragt, i nøjeste Forbindelse
med Arkitekturen, enten straks paa Væggen selv eller
idetmindste for en bestemt Væg.

Da saa i Foraaret 1869 Kongen af Prøjsen foretog en
Rundrejse gennem Nordtyskland. kom denne Begivenhed
til at blive bestemmende for Fitgers fremtidige
Opholdssted og hele senere Livsførelse. Byen Bremen
vilde berede Kongen, som for første Gang besøgte
den lille Republik, en glimrende Modtagelse,
og bl. A. give ham en stor Fest paa Stadens
Børs. Men Hovedvæggen i den uhyre Børssal, som efter
Bestemmelsen skulde prydes med et Maleri, var uden
malerisk Smykke. Man besluttede da paa foreløbig Maade
at bøde paa denne Mangel. Børsens Bygmester ilede til
Berlin og henvendte sig til Maleren Otto Knille. Denne
sikrede sig Fitgers Bistand, og i Forening gav de
to Kunstnere sig da i Kast med den Opgave, i kun ni
Dage at tilvejebringe et 27 Fod højt og 25 Fod bredt
Maleri. De løste den; Maleriet blev virkelig færdigt,
inden den opgivne Frist løb ud;

G. Brandes: Samlede Skrifter. VII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0589.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free