Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Wilhelm Scherer (1841–1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Scherer
579
han efterhaanden forfaldt med Sætninger i kort
Trav, gjorde ham det umuligt at tegne og male
perspektivisk. Han side-ordnede stilistisk Alt. En
Stil, der egnede sig til egenlig Karaktertegning,
naaede han overhovedet ikke til at udvikle; han
gav en Række træffende, engang imellem slaaende
Bestemmelser, der stod i god Overensstemmelse. Men
det var sjældent, at de føjede sig sammen, saa der
kom et levende Menneske ud deraf. Det beroede paa,
at dette - saa underligt det klinger - egenlig
ikke var hans Opgave. Der stak endnu for meget af
Filologen i ham; det, som morede ham, var gennem
Gisninger og Kladder og Tekster at oplyse et Værks
Tilblivelseshistorie og derigennem et Stykke af
Forfatterens Liv. Han søgte ikke det springende Punkt,
hvis Berøring fremtryller hele Manden. Det er saaledes
betegnende, at næsten Alt, hvad han har at sige om
Heine, er det, at Stoffet til et af hans kendteste
Digte Loreley ikke er af ham selv. Han berører, at
det først er behandlet af Brentano, saa omredigeret
af en vis Loeben, saa endelig i sidste Redaktion
fuldendt af Heine, og slutter med en Sammenligning
mellem Brentano og Heine - som lod de sig efter deres
Betydning sammenligne - i hvilken han efter Grisebachs
Forbillede tilkender Brentano det genialere Indhold,
Heine kun den behæn-digere Formevne.
Overfor den væsenligt sjæleforskende Historieskrivning
lagde han - og hans Elever efter ham - megen Vægt paa,
at han helligede det Tekniske i Kunsten lige saa stor
Opmærksomhed som det Sjælelige. Det er naturligvis
en god og nyttig Ting. Kun er der det at mærke,
at han selv (som hans Elever efter ham) var for
lidet kunstnerisk anlagt til at gøre ret Gavn ved
sin Fordybelse i Tekniken. Kritik og Poesi er ikke i
Tyskland som i Frankrig vante til at staa hinanden
nær. Kunstnere og Digtere holder sig dér i en sky
og uvillig Afstand fra enhver Professor. En Gang, da
en Ven opfordrede Scherer til at gøre en vis Digters
Bekendtskab, svarede Scherer: «Det nytter ikke noget,
han vil ikke indlade sig med mig, med en Professor.*
Han følte det med en vis Smerte. Des mere fornøjet
var han, naar han kom enkelte af de nyere Digtere
som Spielhagen eller Hopfen nær. Men han havde ikke
levet nok med Kunstnere og var selv for meget af en
metodisk Videnskabsmand til ret at kunne trænge ind
i Kunstnerens indre Værksted. Han har efterladt sine
Elever sin Fremgangsmaade, og over hele Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
