Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - IX. Bismarck om Lassalle. Summen af hans Liv. Eftermælet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
565
rimeligt, at Grevinden overdriver og at Bismarck
formindsker. En Fejlhuskning paa dette Punkt er
uvæsenlig. Anderledes stiller Forholdet sig med Hensyn
til Spørgsmaalet om Sammenkomsternes Natur. Det er let
forstaaelige at Bismarck vil forsøge paa at skildre
dem som politisk rent uskyldige og betydningsløse;
men er saadant i ringeste Maade sandsynligt eller
troligt? Kansleren, der forstaar at slaa Mønt af
alle sine Evner, forsmaar end ikke at bruge sit
halvt godlidende, halvt ondskabsfulde Lune til den
Vittighed, at Lassalle overhovedet holdt altfor meget
af at høre sig selv tale, til at nogen Overenskomst
kunde blive afsluttet dem imellem. Han glemmer
da, at han selv et Minut tidligere har frikendt
Lassalle for al smaalig Forfængelighed og kaldt
barn ærgerrig i den store Stil. Saa benegter han
dernæst fuldstændigt Muligheden af et do ut des
imellem sig og Lassalle, imellem Revolutionen fra
oven og fra neden af. Han siger: «Lassalle havde
Intet bag ved sig.» Intet? Bismarck var ikke i 1863
saa naiv at antage det da nys stiftede store tyske
Arbejderparti for et Intet. Hvad Lassalle havde
bag sig og kunde byde, var et i Kamptiden højst
værdifuldt Forbund for Regeringen, og dette Forbund er
dengang, hvis det ikke modtoges, i ethvert Tilfælde
ikke blevet tilbagevist. Endelig, da, som Bismarck
fremhæver. Regelen do ut des er den politiske Norm,
hvorfor gav da Bismarck til Lassalle, hvis denne
Intet kunde give til Gengæld? Den almindelige direkte
Valgret var Lassalles og kun Lassalles Program,
og Bismarck gav den. Produktionsforeninger med
Statskredit var Lassalles og kun Lassalles nærmeste
praktiske Formaal, og Bismarck bevægede Kongen af
Prøjsen til af sin Privatkasse at give en større Sum
Penge til de første Forsøg i denne Retning.
Oni disse Punkter udtalte Bismarck sig svævende:
«Vore Underhandlinger drejede sig sikkert ogsaa om den
almindelige Valgret - jeg lader mig gerne overbevise
og ser ingen Forbrydelse i, at jeg i sin Tid har
underholdt mig med et forstandigt Menneske derom -
jeg er ganske vis paa, at vi har talt derom.» Det
var da ikke i Kraft af en Overbevisning, at Bismarck
indførte almindelig Stemmeret; han optog den «med
en vis Modstræben som Frankfurter-Overlevering*;
det var under Datidens politiske Kampe «et Kort, der
var blevet liggende paa Bordet; det maatte spilles
ud». Kun saa meget skulde synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
