Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - VIII. Helene von Dönniges. Afgørelsen. Duel og Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
557
Saalænge der for Lassalle endnu kun var Tvivl om
Omslaget I Helenes Følelser, var han fuldstændig
oprevet og fortvivlet, Der forekommer I hans Breve
ikke en men mange Gange Ord som disse til Grevinden:
«Jeg er saa ulykkelig, at jeg græder, for første
Gang i de sidste femten Aar - De er den eneste,
som véd hvad det vil sige, naar jeg, den jernhaarde,
vrider mig under Taarer som en Orm» og han skriver til
Helene: «Jeg lider hver Time tusindfold Død.» Ordet
«Død» forekommer næsten i alle Brevene. Lassalle
har havt den bestemte Følelse af, at hlev han i
dette Anliggende ydmyget og slagen, da var han
fældet, hans Stolthed knækket, den Selvfølelse,
der havde baaret ham oppe under saa mange haarde
Kampe, brudt, og hans Tro paa «sine Stjerner» for
alle Tider forbi. Man dømmer ham for haardt, naar
man tinder Hovedaarsagen til hans Undergang i en
dødeligt saaret Forfængelighed. Hans Tro til andre
Mennesker, hans Tiltro til sig selv var med samroe
Slag knækket i det Øjeblik han maatte antage den
saa lidenskabeligt Attraaede for troløs. Det hedder
i hans Breve: «Kort, gaar jeg nu til Grunde, saa er
det ikke ved den brutale Magt, som jeg saa tit har
knækket - men ved en Kvindes grænseløse Forræderi,
ved det uhørte Vankelmod og Letsind hos en Pige,
som jeg elsker langt ud over det Tilladtes Grænse»
og et andetsted siger han: «Jeg falder i saa Fald
med hendes og ved hendes Vilje som et frygteligt
Mindesmærke om, at en Mand aldrig skal lænke sig
til en Kvinde. Jeg falder ved det forfærdeligste
Forræderi, den skændigste Svig, hvortil den altseende
Sol nogensinde har været Vidne.> Forbitrelsen over den
«grænseløse Latterlighed* der vilde falde paa Lassalle
som den, der havde sat et helt Ministerium i Bevægelse
i Anledning af en Pige, der, som han indbildte sig,
ikke vilde vide af ham, har sin Del i disse overdrevne
og af den yderste Fortvivlelse dikterede Udbrud. Men
han vilde ikke have talt om «Undergang» og «Død»,
hvis ikke Livskraften i ham havde faaet et Knæk,
hvis det ikke havde været ham, som havde han tabt sit
Selv ud af sine Hænder. Iøvrigt drev nu Fortvivlelsen
Alt hvad der var af Raahed i hans Sind, Raahed, som
han selv i sine gode Øjeblikke sikkert ikke har anet
Tilværelsen af, op paa Overfladen. Der er Steder i
hans Breve til Rustow, som ikke lader sig aftrykke,
saa hæslig er den Følelse der har indgivet dem.
Saasnart den pinlige Uvished var afløst af
tilsyneladende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
