- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
554

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - VIII. Helene von Dönniges. Afgørelsen. Duel og Død

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

554 Ferdinand
Lassalle

var slukt. Hun havde sat Alt paa ét Kort; hun, den
viljessvage, havde givet sig helt og handlet med en
hendes Væsen og hendes Ungdorn ikke naturlig desperat
Besluttethed. Og man havde mødt hendes overstrømmende
Lidenskab med Fornuftovervejelser. Hendes heftige
Sværmeri for Den, hun havde kaldt «sin skønne herlige
Ørn», havde mistet Spændkraften fra det Øjeblik af,
da Ørnen syntes at handle som en af de sædvanlige
tamme Fugle. Og Tvivlen indfandt sig. Elskede han
hende virkelig saa højt? Var det hans fulde Alvor
dermed? Hvis det var det, hvorfor havde han da selv
frivillig givet hende ud af sin Haand og udleveret
hende til hendes Forældre?

Faderen aftvang hende allerede den 4de August
en Erklæring, der blev overbragt Lassalle,
hvori hun sagde sig løs fra ham. Lassalle,
der før kunde tro alt Andet end at den unge
Dames Lidenskab for ham, nu da hans for hende
var stegen til Raseri, skulde være forsvunden,
betragtede med Rette Erklæringen som aftvungen,
forudsatte sin Brud indespærret og mishandlet,
betalte Tyendet for at sætte sig i Forbindelse med
hende, opsatte juridiske Erklæringer, hvori hun
sagde sig løs fra sin Faders Formynderskab o. s. v.,
kort sagt satte Himmel og Jord i Bevægelse. Med den
Forkærlighed, han havde for voldsomme Midler, selv
hvor lempelige vilde have mere Udsigt for sig, rejste
han til Munchen og forsøgte gennem den Minister,
der var Hr. v. Donniges’ Foresatte, at indvirke
truende og skræmmende paa ham, telegraferede til
Øst og Vest efter sine Venner, lod dem forhandle
med Hr. v. Donniges, med Frøken v. Donniges, med
Husets Folk, og lod Grevinde v. Hatzfeldt gaa til
Biskop Kettler med Forespørgsel, om Biskoppen var
villig til at vie Lassalle til Helene, ifald han
gik over til den katolske Religion, hvorvel han
ikke vilde lægge Dølgsmaal paa, at Aarsager! mindre
var Overbevisning om Katolicismens Sandhed end den,
at Helene bekendte sig til den katolske Lære. Hun
var i Virkeligheden protestantisk, men saa hidsigt
handlede Lassalle, at han end ikke gav sig Tid til
at faa dette oplyst. Og det er ret betegnende for
den ringe Rolle, Troesbekendelserne i Virkeligheden
spiller i vore Dage, at dette elskende Par end ikke
havde vekslet Ord om Brudens Troessamfund.

Tusind Planer løb rundt i Lassalles Hjerne, medens
hans stolte Hjerte atter og atter krympede sig under
Følelsen af, at Alt dog muligvis kunde strande paa
en virkelig Forandring i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0558.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free