Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - VIII. Helene von Dönniges. Afgørelsen. Duel og Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
551
hvilket af de to Metaller der gør mest Virkning,
og paa Virkningen alene kommer det an. Desuden
Jern ruster med Tiden og rustent Jern hører
hjemme i Pulterkammeret. Bort med det altsaa,
til Aarhundredernes Pulterkammer, til Historien
med det! .... Guld er mig kærere, Guld, som Du,
min Guldfuchs, har det paa Hovedet og som det er
givet mig i den hemmelighedsfulde Magt til at vinde
Menneskene og gøre dem til mine! Du skal faa at se,
du Søde, hvad vort Guld vil opnaa U
«Men du taler jo selv om Vaaben, om Blod og Kampe,
og Revolutioner smeder man dog ikke uden Jern?»
«Barn, Barn, hvad du alt vil vide i denne maanelyse
Nat . . . At tale om Kamp, at kalde til Vaaben er
endnu paa langt nær ikke det samme som koldblodigt
at nedsable sine Medmennesker. Og véd du da saa
nøje, hvilke Vaaben jeg mener? Véd du saa vist,
om jeg ikke mener Aandens gyldne Vaaben: Talens
Kunst, Menneskekærlighed, Bestræbelsen for at give
de Fattige, de Syge, de Arbejdende en menneskelig
Lod, og fremfor Alt Viljen! Sværd og Blod kun som
sidste Nødvendighed, naar de selv ikke vil have det
anderledes. Men de skal, haaber jeg, lære at frygte
os ogsaa uden Sværdslag* - og et langt Favntag og
Kys og Hvisken og Farvel!
Denne Uge med dens Fremtidshaab og Længsler, denne
Maaneskinshvisken i det lavt liggende Vindue,
det var deres Kærligheds Poesi, dens egenlige af
ingen fjendtlig Omverden og ingen ophidset Lidenskab
forstyrrede Liv. Ja endnu mere: denne Uge med dens
Glemsel af Verden og dens Fortabelse i Elskov - det
var Lykken i begges Liv, det var den Sum, der blev
dem begge forundt af fredelig Glæde. Faa Dage efter
var Lykkens Korthus styrtet sammen.
Saa godt Lassalle end i Almindelighed, teoretisk,
vidste, at han var forhadt og afsk}^et i de højere
Klasser af det tyske Folk, saa havde han dog ikke den
rette levende Fornemmelse af, hvilken Grad dette *
Had og denne forbitrede Afsky havde naaet. Han saa sig
selv, som han var, med sine store Evner og Egenskaber,
med sine i Reglen ikke afskrækkende Fejl, og han
glemte, hvilket Vrængbillede af ham der var i Omløb i
Pressen og i Folkemunde, hvilken Dynge af Uhumskheder
hans Modstandere havde læsset ud over hans Navn. Han
var naiv, og han troede i sin naive Forfængelighed
paa, at han med Lethed vilde kunne tale et Par
modstræbende Forældre til Fornuft. Det gjaldt blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
