Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - VIII. Helene von Dönniges. Afgørelsen. Duel og Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548 Ferdinand
Lassalle
som Barn en lille Verdensdame. Tolv Aar gammel var
hun saa udviklet som en ung Pige paa nitten. Hun
blev udmærket smuk, en yppig, udæskende Skønhed,
med en prægtig Manke af luerødt Haar, en af de
Skønheder, som i enhver selskabelig Kres samler
Herrerne om sig, fordi de utvetydigt viser, at de
kun interesserer sig for dem. Hendes Ærgerrighed
var at være den vildeste Rytterske, den mest fejrede
Baldame; alligevel slumrede et Hang til Begejstring
(for Kunst og Kunstnere, for store, dristige Mænd)
i hendes Sjæl. Da hun i Vinteren 1861 kom i Besøg
til Berlin havde hun et frisk, sydtysk eller rettere
sydlandsk Væsen, viste en elskværdig Behagelyst og
havde Dronningeluner. Hendes Navn havde allerede
tilforn været indflettet i forelskede Æventyr, hun
var en ung Dame, af hvem der gik Ry og til hvem der
blev lagt Mærke.
Hun færdedes i Berlinerselskabet i Krese, der berørte
Lassalles, hun hørte Tale om ham snart af En, snart
af en Anden, og selv de kræsneste Mænd omtalte ham i
Udtryk, der røbede Beundring. En Dag sagde en aandrig
Mand, med hvem hun for første Gang traf sammen, efter
en kort Samtale til hende: «For Dem gives der kun én
Mand, Lassalle.»*)
De traf hinanden hos fælles Bekendte og forelskede
sig straks i hinanden. Hver af dem var vel paa den
Tid optagen af sin. underordnede Kærlighedshistorie,
Lassalle af en galant Forbindelse med en Dame i
Berlin, Frøken von Donniges af den Hyldest, der vistes
hende af en ung wallachisk Bojar, Yanko. Fyrste af
Rackowitza, med hvem hun hidtil havde betragtet sig
som halvvejs forlovet. Men den nye Følelse trængte
hos dem begge de tidligere nærede tilbage. De var,
som Lassalle straks sagde, «hinandens Skæbne». Helenes
Forelskelse var den Lidenskab, der bringer forvænte,
deres Omgivelser overstraalende Kvinder til at tilbede
Den, i hvis Nærhed de første Gang sporer, at deres
Vilje gaar under i en anden langt stærkere Vilje,
at deres Aandedræt standser i Frygt og Fryd, at deres
Sjæl synker sammen under Herredømmet af en overlegen
Natur og hæver sig i Længsel mod den. Lassalle nærede
en roligere, om end
*) Dr. Oldenberg har til mig bekræftet, at han
virkelig har sagt dette overraskende Ord, som
Helene v. Donniges eller, som hun efter sin første
Mand kalder sig, von Rackowitza (senere Friedmann,
nu Schewitz) giver næsten enslydende i sit i alt
Væsenligt sanddru og paalidelige Skrift: Meine
Beziehungen zu Ferdinand Lassalle. 1879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
