Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - VII. Det Politiske. Agitationens Fremgang. Lassalles Triumftog. Kendetegn paa forestaaende Undergang og Anelser derom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
535
delsen af 1862 nærede Lassalle tilsyneladende endnu
et svagt Haab om at se Oppositionen forandre Taktik
og trodse sin Vilje igennem (Talen Was nun9}. Da
dette Haab var slukt, vendte han nødvendigvis
sit Blik andenstedshen. Hans Svarskrivelse til
Arbejderudvalget i Leipzig fremkaldte, som alt berørt,
Oprettelsen af en almindelig tysk Arbejderforening
med den almindelige og direkte Valgret som Formaal,
og Forsædet blev tilbudt Lassalle. Han havde i
Grunden liden Lyst til at tage imod det, da Udsigten
til Erhvervelse af en øjeblikkelig Magt, hvorved
noget Alvorligt lod sig udrette, var saa ringe. Som
det hedder i et af hans Breve: «Politik vil sige
nuværende, øjeblikkelig Virksomhed: alt Andet kan
man ogsaa besørge ud fra Videnskaben*.21 Men han
gav efter for Grevinde Hatzfeldts Overtalelser og
overtog det vanskelige og oprivende Hverv at grunde,
organisere og lede en stor Arbejderforening under
de herskende Klassers lidenskabelige og alle Midler
benyttende Modstand.
Lassalles politiske Øjemed med Agitationen lader
sig angive med faa Ord. Han gik ligesom Marx ud fra
den Grundanskuelse, at alle os bekendte Samfunds
Historie er Historien om Klassekampe. Allerede
i sin Bog Den italienske Krig havde han vist,
hvor uforstandig den Anskuelse er, at den franske
Revolution af 1789 var en blot politisk. Det
var en social Revolution, som bestod deri, at
det moderne borgerlige Samfund styrtede det gamle
Lehnstids-Samfund. Det var for at tilintetgøre den
nye Samfundsorden, at Lehnstidens Europa allierede
sig imod Frankrig; det var for at forsvare og sikre
sit sociale Indhold, at Revolutionen under Napoleon
opgav sine politiske Former og forvandlede sig til et
militært Diktatur. Den franske Borgerstand kæmpede
under Napoleon for de Emigreredes til 12 Milliarder
anslaaede, inddragne Jordegods, for Afskaffelsen
af Enerettighederne, for den frie Konkurrence. Det
gjaldt for det franske Borgerskab dengang om at
knække Lehnstidens Frembringelses-maade i Industri
og Agerbrug og hævde Kapitalens Frihed. «For disse
Formaal havde Borgerskabet Energi og Ild.» Den blot
politiske Frihed vil derimod efter Lassalles Anskuelse
aldrig formaa at henrive Borgerstanden til Ofre;
dertil er den ikke Borgerstanden vigtig nok. 22
Derfor var det Lassalles Idé, ogsaa at kaste en
Klasse-Interesse, en social Interesse hen bag den
politiske Frihed, og her forefandt han da ingen anden
end de ved deres Tal saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
