Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - VI. De tre Stridspunkter: Lønningsloven, Statshjælp, Produktionsforeninger med Statskredit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 Ferdinand
Lassalle
20 Millioner Pond Sterling ud for Afskaffelsen
af Slaveriet i sine Kolonier. - Og staar det da nu
engang fast, at den frie Konkurrence, som vi har den,
for den Fattige betyder en Kamp med Negle og Tænder
imod Kanoner og Geværer - hvorfor skulde saa ikke
Staten ogsaa her kunne gribe ind?18
Betragter man de to Stikord Selvhjælp og Statshjælp
historisk, som de opfattedes i Aaret 1863-64
i Tyskland, viser det sig, at begge lider af
en betydelig Uklarhed. Schulze-Delitsch havde,
som alt berørt, i de nærmest foregaaende Aar ud
fra en ringe Begyndelse i sin Fædreneby formaaet
at bringe en sammenhængende Kæde af Raastofs- og
Forskudsforeninger, grundede paa «Selvhjælp», i Stand,
og i Forbindelse hermed stiftedes efterhaanden en
Række af Arbejderdannelsesforeninger, ledede i samme
Aand. Denne Aand var en højst forskellig fra den, der
raader i de paa virkelig Selvhjælp beroende engelske
Arbejderforeninger. Arbejderen hverken havde eller
tog her noget Initiativ, hans Stilling ordnedes,
hans Dannelse lededes patriarkalsk af Bedrestillede,
i hvis Interesse det laa at forhindre den virkeligt
eksisterende Forskel mellem Fabrikanternes og
Arbejdernes Fordel fra at blive til en Kamp, men at
løse Modsigelsen ad fredelig Vej. Iøvrigt al mulig
Velvilje imod Arbejderne, Forskudsforeninger til
Bedste for dem iblandt dem, der allerede besad en
lille Kapital og langsomt vilde hæve sig op over
deres Stand, letfattelige Foredrag om Astronomi,
Geografi, Naturvidenskab og Historie, Hvaler og
Elektrisermaskiner, ingen Politik. Af sig selv
vilde Arbejderen da slutte sig til det liberale
Parti. Det var det, man kaldte Selvhjælp. Thi derom
var man fuldstændig paa det I^ene, at man ikke vilde
have Statshjælp for Arbejderne, «ingen Statshjælp
ovenfra for ikke at styrke det konservative Parti,
ingen nedenfra tilkæmpet eller tiltrodset Statshjælp,
fordi man afskyede den demokratiske Selvfølelse hos
Arbejderne, der hertil var nødvendig. »19
Herimod var det saa, at Lassalle rettede sit Løsen
Statshjælp, der gik ud paa at opfordre Arbejderne
til for Alvor at hjælpe sig selv, men dog paakaldte
Staten som ordnende Magt. Vi har set, hvad han i al
Almindelighed har kunnet sige til Fordel for Statens
Indgriben og hvorledes han hævder en afgjort Fremmelse
af Kulturformaalene som dens Opgave og Pligt. Det er
et Punkt, hvorom nutildags tænkende Mennesker af de
forskelligste Skoler er enige med ham; men det skal
ikke negtes, at denne Enighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
