Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - VI. De tre Stridspunkter: Lønningsloven, Statshjælp, Produktionsforeninger med Statskredit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524 Ferdinand
Lassalle
at beøegte det Udsagn af ham, som han havde saa
let ved at bevise, nemlig at alle videnskabelige
Autoriteter var enige om at betragte Lønningsloven
som givet. Ligeledes havde han Ret i at gøre opmærksom
paa, hvor skuffende den Fremgangsmaade var, bestandig
at sammenligne Arbejderens Stilling nu med hans
Stilling i gamle Dage. Men ikke desto mindre staar
én Omstændighed fast, der uden at tale imod Loven
dog umuliggør de Følgeslutninger, Lassalle uddrog af
den, nemlig den at Lønnen i de senere Aar faktisk er
stegen.
Loven udelukker ikke, at Arbejderne jævnsides
med den ved Civilisationens Fremskridt forøgede
Frembringelsesdrift kan forbedre deres Levevis, og den
Omstændighed, at under de nuværende Samfundsforhold
Intet kan ophæve den, beviser altsaa slet ikke,
at en Bedring af Arbejdernes Stilling er umulig i
det bestaaende Samfund. En saadan Bedring er til
Trods for Loven faktisk bragt til Veje, og Lassalles
Optræden har været en i høj Grad medvirkende Aarsag
dertil. Thi dette Fremskridt skyldes dels Statens
Indskriden imod de værste Misbrug, dels Frygten for
den truende Socialrevolution, dels den Medfølelse,
det er lykkedes enkelte fremragende Mænd at vække for
Arbejdernes Stilling, dels endelig selve Arbejdernes
Sammenslutning til Varetagelse af deres fælles
Interesser, lutter Omstændigheder, der fremmedes
og i flere Tilfælde først kaldtes tillive ved den
Lassalleske Agitation.17 Andet Stridspunkt: Selvhjælp
eller Statshjælp f Om de fordærvelige Virkninger af
et Understøttelsessystem og om den Styrke der ligger
i Selvhjælpens Princip havde man i Tyskland, lige
siden man efter den forfejlede Revolution i 1848 saa
hen til England som Mønsterlandet, været saa enig,
at man ikke kan undre sig over det Skrig af Uvilje,
som Ordet Statshjælp fremkaldte. Lassalle svarede
med 1) at fremhæve Taabe-ligheden i uafladelig at
tilraabe den enkelte Arbejder, at han skal hjælpe sig
selv. Den kapitalløse Enkelte er hjælpeløs, og Raabet
gaar ud paa det Samme som om man vilde tilraabe En,
der belæsset med tusind Punds Vægt var faldet i
Vandet, at han skulde blot svømme. Han fremhæver 2)
at Statens Indgriben paa ingen Maade udelukker den
sociale Selvhjælp, at jeg ingenlunde hindrer En i ved
egen Kraft at bestige et Taarn, naar jeg laaner ham en
Stige dertil, at Staten ikke hindrer Ungdommen i at
uddanne sig ved egen Kraft, naar den holder Lærere,
Skoler, Bogsamlinger til den o. s. v. Han viser 3)
at Manchestermændene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
