Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - V. Foredraget om Fichte. Bruddet med de Liberale. De økonomiske Grundtanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Ferdinand
Lassalle
Lassalle spørger, om da en Jernbanebestyrelse som
Pris for sin Billet kan fordre en Sum, der svarer
til den Møje, det Tidstab og de Omkostninger, som
den Rejsende vilde have havt, ifald han havde maattet
tilbagelægge Vejen til Fods eller til Vogns.
I Modsætning hertil lærer Lassalle med Marx:
Arbejde er Virksomhed og altsaa Bevægelse. Men alle
Mængder af Bevægelse er - Tid. Opløsningen af alle
Værdier i Arbejdsmængder og af disse i Arbejdstid
er Ricardos Fortjeneste. Al Værdi opløser sig da
i den til Produktets Tilvejebringelse nødvendige
Arbejdstid. Er denne Arbejdstid nu Enkeltmands
Arbejdstid? Naar Hensyn tages til den Enkelte, der
arbejder, er den det; ser man hen til Genstanden,
som tilvejebringes, er den det kun i det Tilfælde,
at jeg forarbejder virkelige Nyttegenstande ti i mit
personlige Behov. Men tilvejebringer jeg Bytteværdier
o: Brugsværdier for Andre, da er det, jeg virkelig
har tilvejebragt i mit Arbejde, alment Arbejde eller
Samfunds-Arbejde. Det er da altsaa ikke min, den
Enkeltes, Arbejdstid, men almen Samfundsarbejds-tid,
der er rundet i Frembringelsen, og denne danner
Maals-Enheden for den i Frembringelsen rundne
Arbejdsmængde. Men almindelig Samfunds-Arbejdstid
har sin selvstændige Tilværelse som - Penge. Penge
er sagliggjort Samfundsarbejdstid, renset for det
særlige Arbejdes enkelte Bestemthed (som Knappenaale,
Træ, Linned o. s. v.) Kun ved et Salto-mortale (et
Dødsspring) ned i Pengene godtgør Varen sit Væsen som
«sagliggjort Samfunds-Arbejdstid». Say’s Sætning, at
Frembringelser kun kan ombyttes med Frembringelser,
at et Lands Kapital bestaar i Varer, ikke i Penge og
at Penge ikke er Kapital, er en Sandhed, som bestaar
deri, at der ses bort fra alle de virkelig tilværende
Bestemmelser i den økonomiske Fremgangsmaade. I
Virkeligheden ombyttes Frembringelser aldrig
med Frembringelser, men altid med Penge, og saa
længe disse Frembringelser ikke har gjort deres
Dødsspring ned i Pengeformen, er de ikke Kapital;
de har Muligheden til at blive det, men ikke mere.
Kapitalens Pulsslag, der gaar gennem den borgerlige
Frem-bringelsesmaade, afbrydes, og i denne Pause
hedder Kapitalen Vare. Kommer dens Pulsslag atter i
Bevægelse, saa ophæves Varen og fortæres til videre
Frembringelse. Frembringelsen er altsaa en Strøm, hvis
bevægende Magt Kapitalen danner, og som i Produktet er
bragt til at staa stille. Skal Produktet atter blive
til Kapital, saa kan det kun ske, idet det udrives
af sin faste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
