Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - V. Foredraget om Fichte. Bruddet med de Liberale. De økonomiske Grundtanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 Ferdinand
Lassalle
Verdenshistorien delt i tre Tidehverv, af hvilke
de to første danner Modsætninger, medens det
sidste forener- de blivende Elementer i begge. Han
viser, at al historisk Udvikling er udgaaet fra et
Fællesskab og at uden et saadant slet ingen Kultur
kunde have dannet sig. Den hele Oldtid og Middelalder
søgte det menneskelige Sammenhold, Samskyldigheden
eller det menneskelige Fællesskab, i Bundethed og
Underkastelse. Den franske Revolution fra 1789 og den
af den beherskede Tidsalder søgte Friheden i Opløsning
af al Samskyldighed og alt Fællesskab^ skønt Frihed
uden Fællesskab er Vilkaarlighed. Den nye Tid endelig,
der efter hans Opfattelse daterer sig fra 1848, søger
Sammenholdet i Friheden. I Parentes bemærket er det
lærerigt at iagttage, hvor lidet en filosoferende
Historiker af Hegels Skole lader sig skræmme af,
til Bedste for to hinanden fuldstændig-gørende
Begrebsformer at inddele Verdenshistorien i tre lige
betydningsfulde Tidsrum, af hvilke det ene varer
en fem eller seks tusind Aar, det andet ikke fuldt
tresindstyve. Det synes naturligere i Udviklingen
efter 1848 at se en Fortsættelse af den 1789 begyndte
end at overdrive Modsætninger og til Bedste for den
Hegelske Trehed og Begrebets Omslag at lade det andet
Verdens-Tidehverv have et saa stakaandet Forløb.
Lassalle har derfor ikke mindre Ret til at
gaa ud fra den menneskelige Samskyldighed som
fra en Kendsgerning. Han slutter, at den vel
lader sig miskende, men ikke ophæve, og at naar
Samfundsindretninger ikke anerkender og ikke
regulerer den, saa eksisterer den ligefuldt, kun
at den da kommer som raa Naturmagt og spiller
Boldt med den Enkelte, der staar henvist til
sig selv. Samfundssammenhængen (Konjunkturerne)
tilslynger da den Ene Rigdom, styrter den Anden i
Armod og leger med den Enkeltes Arbejde og Flid. Han
hævder derfor, at de, der vil indskrænke og overvinde
denne Tilfældighed, langt fra at ville ophæve den
Enkeltes Frihed og Ansvar, lige omvendt vil give
denne Frihed Plads til paa fornuftig Maade at
gøre sig gældende. Hovedulykken nu er efter hans
Opfattelse, at medens de gunstige Tidsforhold i
Regelen kun har en yderst ringe og forbigaaende
Indflydelse paa Arbejderstandens Vilkaar, falder
derimod de ugunstige Tidsforhold med knusende Magt
tilbage paa den Formueløse. Umiddelbar Forringelse
af Lønnen, formindsket Beskæftigelse, fuldstændig
Arbejdsstandsning er de Slag, som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
