Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - V. Foredraget om Fichte. Bruddet med de Liberale. De økonomiske Grundtanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
509
og Alabast, der stod og ’tog sig ud mod de tunge
Fløjlsportiérer, syntes ikke at befinde sig i
nogen Uoverensstemmelse med Ejerens Levevis og
Færd. Spejlene, Broncerne, de japanske Vaser, de
moderne Malerier paa Væggene, de gamle Papyrus-Ruller
og Folianter i Biblioteket drømte ikke om, at man
ret snart skulde bebrejde deres Besidder dem som en
Overdaadighed, han burde uddele i Grams, saa lidt
som de anede, at den Tid var nær-forestaaende, da de
skulde splittes for alle Vinde.
Om Aftenen samledes endnu de gamle Venner og Bekendte:
Franz Duncker, Fremskridtsmanden, Volkszeitung’s
Besidder, der snart skulde blive til en Uven,
Botanikeren Prietzel, en Ven fra Ungdomsaarene af
dem, som ingen Mand slipper, Ziegler, den fordums
Overborgermester fra Brandenburg, den gamle naive og
uforfærdede Krigsdigter Scherenberg, Martiny, Lothar
Bucher og Boeckh og v. Pfuel og de Andre. Undertiden
satte den livfulde, letbevægelige Hans von Biilow sig
ned ved det prægtige Flygel, og Liszt’s Kompositioner
fyldte det høje Rum.
Der blev let meget, let i Studereværelset, hvor
Lassalle netop havde kastet Pennen, saa træt af i
«Sætterens* Navn at føje sine sprudlende Randgloser
til Julian Schmidts aandløse, klæbrige Prosa, saa
Lothar Bucher under Navn af «Sætterkonen» maatte føje
den sidste Tredjedel til Skriftet. Man læste dem højt,
de overgivne Indfald, der har bragt den arme Julians
gyldne Ord om Grækenlands syv Vise til Efterverdenen;
man nød hans Dybsind om Schwabenspiegel, den berømte,
middelalderlige Lovbog, som han holdt for en nytysk
Samling Uskyldslyrik, man lo ad hans Alvorsord
om Faust, «Virtuosen uden ideelt Indhold*, ad hans
dumme Taagéfraser om Fichte og om Hegel. Og der blev
let i Dagligstuen, sagt Vittigheder og Spottegloser
om det da lige med Schulze-Delitsch som aandelig
Fører grundede Fremskridtsparti: de Herrer havde
ikke engang havt Mod til at kalde sig «Demokrater*
og hvad i al Verden troede de vel at kunne gælde for
eller at betyde, hvis de ikke var det?
Dog endnu var Bruddet ikke indtraadt mellem Lassalle
og de Liberale; det var paa Nippet til at ske, men
det var ikke ulægelig Virkelighed. Dette forklarer,
at han netop i hine Dage modtog en ærefuld Opfordring
fra en af de højest dannede, halvvejs officielle
Krese i Berlin - den eneste offenlige Paaskønnelse,
der fra det gode Selskabs Side i hans Levetid blev
ham vist. «Det filosofiske Selskab* i Berlin havde
i sin Tid;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
