Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - IV. Kilderne til hans Ideer i Fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
507
det parlamentariske, der efter en af dets
egne Taleres Udtryk lever i Kampen og af
Kampen? Det parlamentariske Styre lever af
Meningskampen, hvorledes skal det da kunne forbyde
Meningskampen? Talernes Strid i Rigsdagen fremkalder
Kampen mellem Pressebenglerne, den forhandlende
Klub i Parlamentet fuldstændiggør sig nødvendigvis
ved forhandlende Klubber i Sel-skabssale og Kroer -
naar I spiller Violin paa Statens højeste Tinde,
kan I da undre Jer over at de danser nedenunder? -
Idet altsaa Borgerskabet nu gav sig til at forkætre
alt det som socialistisk, hvad det tidligere havde
fejret som liberalt, bød efter dets Tilstaaelse dets
egen Interesse at fritage det for Selvregeringens
Fare for at genoprette Roligheden i Landet.» -
Anvendelsen af de franske Forhold paa T}7skland laa
nær, Anvendelsen af Luthers Forhold paa det tyske
Borgerskabs Optræden i hin kritiske Tid fulgte ikke
mindre af sig selv.
Man følte sig som levende i en Tidsalder, der tog
Reformationstidens Arbejde op paany. I teologisk
Henseende blev Reformationen fortsat af Strauss
og Feuerbach, i politisk og social Henseende mente
det demokratiske Parti at genoptage dens ufuldførte
Tanker og Planer. Men Partiet lærte altfor lidt af
Reformationen. Det glemte, at naar den var lykkedes,
saa var det netop sket, fordi den var begrænset
og indskrænket saavel i sin Fornegten som i sin
Slutningsmaade, og fordi den skønt udgaaet fra en
stærk og levende sædelig Følelse havde forstaaet
at bringe de politiske Lidenskaber og Magter
over paa sin Side. Den havde sejret i Duellen,
fordi den til Sekundant havde de Mægtiges politiske
Fordel. Revolutionen 1848 var derimod rent idealistisk
og radikal. Den vilde med ét Slag forvandle
Alt. Derfor er det at de «gamle Socialister^ Marx og
Engels ser tilbage til Bondekrigene og forherliger
dem. Lassalle tiltrækkes som de af disse Krige, men
betragter dem med større Aandsoverlegenhed og med
et mere historisk Blik. Han bemærker, at Bønderne,
bundne som de var til Middelalderens Ideer, satte
Grundbesiddelsen, Middelalderens økonomiske Magt,
som Betingelse for Delagtighed i Statsmagten, medens
det end ikke faldt dem ind, at Mennesket blot som
Menneske kunde have en Ret til at deltage i Statens
Regering. Og i Modsætning til Marx og Engels dvæler
nu Lassalle i sine Studier med Forkærlighed ved
Datidens aristokratiske Opstand, Adelsrejsningen
under Sickingen,
og det er af hans Studier i denne Retning, at hans
Drama Franz
33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
