- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
483

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - III. Lassalle som Taler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ferdinand Lassalle
483

v. Hutten skildre sin Storhed med sande
Skryderier. Hvor han taler om de Hensyn, der forbyder
ham at binde en elsket Kvindes Liv til sin usikre
faretruede Eksistens, taler han, som kunde han slaa
Jordkloden i Stykker, bruger Udtryk som:

Wenn ich im regellosem Laufe mit dem Erdball
Zusammenschmettere, zerstort.in hundert Stucken,

og for paa en Gang at male sin Storhed og sin
Vanskæbne siger han:

Jeg gik ombord da i en baltisk Havn; dog Skibet kunde
ikke bære mig, brast under mig i Skibbrud.

Storpralerier og Smagløsheder! Til en saadan Mangel
paa Sans for det Komiske i Overdrivelsen forekommer
vel ingenlunde noget Sidestykke i de Lassalleske
Taler; men en sjælden Gang er dog de Billeder,
ved hvilke han mest vil slaa sine Tilhørere,
saa urigtige, at de fremkalder Smil. I sin første
Assisenrede taler han om «det myrdede Retsgrundlags
Furie», i Videnskaben og Arbejderne siger han, at den
videnskabelige Kundskabs mægtige Træ med dyb Ærefrygt
er bleven overleveret fra Slægt til Slægt.4 At myrde
et Retsgrundlag, at overlevere et Kundskabens Træ,
det er ganske sikkert for stærke Effekter; men et
mesterligt Maleri kan taale, at en eller anden Linje
er fortegnet.

Jeg sagde at Lassalles Stil var mager; Billederne er
altsaa faa og korte. Des mere beundringsværdige er
de i Reglen, hvor de staar.

Aldrig er hos Lassalle Billedet kun Smykke eller
Pynt, det indeholder bestandig en logisk Forklaring
af den Paagældende Sags sande Væsen, fører altsaa
Talen logisk videre paa samme Tid som det tjener
til at krystallisere Tanken og ophidse Tilhørernes
Lidenskab. Et Eksempel: I sin Assisenrede havde
Lassalle et vanskeligt Punkt at dække. Han havde
opfordret til væbnet Forsvar for den styrtede
Forfatning, der bl. A. indeholdt den almindelige
Valgret. Han gjorde gældende, at Regeringen ved sit
Statskup havde krænket og haanet Folkets tydeligt
tilkendegivne Vilje. Men nu havde Folket ved at udøve
ny Valg efter Tre-Klasse-Valgloven af 6. December
jo selv anerkendt den det paatvungne Forfatning,
og Regeringen beraabte sig herpaa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free