- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
481

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - II. Dens Lidenskab og Hast. Agitatorens vanskelige Opgave og anstrengte Liv - III. Lassalle som Taler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ferdinand Lassalle
481

ham paa Læberne at sige: «Jeg forlanger, jeg befaler,
jeg taaler intet Nej», hvorledes han med Magt maa
besinde sig paa, at han kun kan bede, og hvorledes
han ligesom tager Oprejsning ved at gøre sin Bøn til
et Stormløb.

Adressaten skriver til mig: «De ser af dette Brev,
i hvilken Illusion Lassalle endnu i Oktober 1863
befandt sig med Hensyn til den af ham fremkaldte
Arbejderbevægelses Styrke. Jeg kunde ikke imødekomme
det i Brevet udtalte Ønske, fordi der saalidet
i Konigsberg som overhovedet i den hele Provins
Prøjsen gaves et eneste Menneske, som havde tilbørlig
Forstaaelse af Sagen eller vilde indlade sig med
Agitationen.»

Og nu ikke at nedslaas! under alle disse Skuffelser
og al denne Uro forberede sig til at tale, tit
uoplagt, træt, hæs, overanstrengt, maatte stille sin
Personlighed til Skue og synes uovervindelig! drage
sin Aand uskadt og urørt ud af den daglige
Forhandlings Tidsspilde og med Tanken henvendt paa
en mylrende, raa, halvt fjendtlig Forsamling af
Tilhørere, ved sit Arbejdsbord finde det træffende,
tændende Ord, den virksomme, overtalende Vending,
den uforglemmelige oratoriske Form!

III

At betragte Agitationen formelt vil sige at dvæle
ved Lassalle som Taler.

Af Naturen skulde han ikke synes at være synderlig
udrustet i denne Henseende, uden forsaavidt han havde
en aldeles ualmindelig Hukommelse; han har sagt en af
mine Bekendte, at han som Yngling havde kunnet hele
Iliaden og Odysseen udenad, og han holdt sine lange,
aldrig improviserede Foredrag Ord for Ord som han
havde skrevet dem uden at have sit Haandskrift for
Øje. Hans Stemme var i daglig Tale høj og skinger
og han stammede svagt. Dog saasnart han optraadte
offenlig, forsvandt disse Mangler og hans Stemme klang
stærkt og smukt. Det var igennem Skribentvirksomheden,
at han var blevet dannet til Taler, og det synes
som om dette er den bedste Skole. Rigtignok var det
i Oldtidens Rom en gængse Paastand, at man kun ved
at -tale erhvervede sig Færdighed i at tale; men
Cicero, der i Alt hvad der angaar Veltalenhed, har
en uomtvistelig Autoritet, angriber (De oratore I,
33) paa det heftigste denne Mening. Man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free