Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - II. Dens Lidenskab og Hast. Agitatorens vanskelige Opgave og anstrengte Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
479
vedet og som af Føreren kræver sig indgydt den
Tillid til et lykkeligt Udfald, som han selv ikke
føler! Intet Tegn til Træthed at turde vise, uden
Fare for at hele Skaren kaster sig ned og bliver
liggende paa Vejen! Dødtræt, dødtræt, det er Omkvædet
i Lassalles Vennebreve.
Ti til femten Breve at besvare om Dagen, foruden
alle dem, som gennemlæses og kastes til Side: Ingen
Omgang af Postbudet, uden at det kimer paa Døren og en
Brevpakke bringes ind: Nye Plagerier, nye Spørgsmaal,
nye Sager, der øjeblikkelig maa overvejes og afgøres,
nye Hjobsposter!
Ved Siden af Brevene Avispakken. Nye Angreb, nye
Fordrejelser, Beskyldninger, Fornærmelser af Anonyme
og Navngivne! Den fjendtlige Presse - og fra først
af er den hele Presse nødvendigvis fjendtlig -
udstøder Morgen og Aften sit Forbitrelses-hyl, og
skræmmer dette Hyl end ikke nogen Mand, saa virker
det ubevidst paa Nervesystemet. Lassalle kan længe nok
skrive: «En saadan Dag for Dag vedvarende Koncert af
bankerotte Musikere har jeg endnu aldrig hørt; det er
til at le sig ihjel over» - om man ler sig ihjel eller
harmer sig halvtsyg, det gør ikke stort til Sagen,
naar det sidste Ord dog er syg eller ihjel. Vist er
det latterligt naar en Max Wirth opdager, at den
af Lassalle paaberaabte Lønningslov er «et længst
overvundet Standpunkt*, naar en Faucher udfinder,
at han ikke forstaar sig det mindste paa Økonomi,
naar en Niirnberger-Arbejderforening erklærer, at
han er «et lejet Redskab for Reaktionen »eller naar
Schulze skriver sit «Jammersvar». Men hvad nytter det,
naar Ingen føler Latterligheden, og naar Publikum
i Avisernes Kattemusik hører Moralens og den sande
Videnskabeligheds Stemme!
Saa føler han Nødvendigheden af at slaa et et stort
Slag, og Nødvendigheden af en Sejr forvandler sig til
den Forudvished om den, der hidfører den. I en saadan
Sindsstemning skriver han, da han har besluttet at
tale i Frankfurt, til Rodbertus:
«De har ganske Ret i at Saadanne offenlige
Meningskampe ikke afgør noget, men denne Gang behøver
jeg en. Efter den Maade, paa hvilken Berliner-Pressen
har slaaet Mønt af den herværende Arbejder-Komedie,
og da vi intet Organ har, hvori vi kan komme til
Orde, behøver jeg noget i høj Grad Opsigtvækkende,
ved hvilket jeg tvinger Borgerskabets Presse til
at tjene mig. Derfor maa jeg derhen og maa jeg
sejre. . Jeg behøver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
