Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - IX. Ideer og Spaadomme om Prøjsens ydre Politik og Tysklands Enhed, alle virkeliggjorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
467
af hvilken Grund - har taget en Sag i sin Haand,
der maa og vil blive ham selv allerfarligst Han
udvikler saa, at Napoleon, vaklende som han staar,
splittet og delt i alle sine Formaal. Forbundsfælle
af Victor Emanuel og støttende Paven, kæmpende
for Folkefrihed i den Hensigt at styrke sit eget
Tvangsherre-dømme, paa langt nær ikke er Demokratiet
saa farlig som Østerrig er; thi Østerrig vilde jo
dengang sige «et i sig selv fast og følgerigtigt
reaktionært Princip*. Og endelig træffer han Sømmet
paa Hovedet ved den klare Paavisning af, hvorledes
de politiske Følger af den italienske Krig kun kan
komme Prøjsen og Tyskland til Gode. Hvorfor? Fordi
Østerrigs Nederlag jo netop vil udjævne de Hindringer
for Tysklands Enhed, hvorpaa Revolutionen i 1848
og Datidens tyske Enhedsbestræbelser strandede saa
elendigt. Hvad nyttede det nemlig, at Revolutionen
dengang ophævede det tyske Forbund, som man
troskyldigt antog for Aarsag til Splittelsen,
naar den ikke hævede Adsplittelsens sande og dybe
Aarsag, nemlig Ligevægten mellem de to store tyske
Staters Magtstilling. Deltheden beroede jo ikke paa
en slet skreven Forfatning, men paa de faktiske
Magtforhold. Og til at give Ligevægten mellem
Staternes Styrke det første Stød maatte den italienske
Krig, under Forudsætning af Frankrigs Sejr, uundgaae-
følgende Udtalelse: «0m der end fra først af ogsaa fra
vor Side blev tvivlet paa de nævnte Breves Ægthed,
saa har det dog siden vist sig - Grevinde Hatzfeldt
har indestaaet derfor - at Brevene er skrevne af
Lassalle selv.» Offenlig foreligger ingen saadan
Udtalelse fra Grevinden; men man vil let se, at den
i ethvert Tilfælde ingenlunde beviser Brevenes Ægthed
paa ethvert Punkt, end mindre deres Fuldstændighed.
I et Svarbrev fra Chefen for Huset Brockhaus til en
af mine Venner, som paa min Foranledning rettede nogle
Spørgsmaal til ham som Brevenes Forlægger, hedder det:
«Derimod kan jeg bestemt benegte det andet Spørgsmaal,
om vi efter Brevenes Offenliggørelse har fattet Tvivl
om deres Ægthed. Havde vi end forud aldrig tvivlet om
Ægtheden, af ydre som af indre Grunde - da vi ellers
ikke havde udgivet Skriftet - saa har vi senere af
de os idetmindste delvis forelagte Originaler til
Brevene overtydet os om, at de foreligger i Lassalles
os velbekendte Haandskrift.»
Det er højst besynderligt, at Huset Brockhaus har
foretaget Udgivelsen uden at have set Originalbrevene
og ladet deres Ægthed prøve af Kyndige, og det er en
endnu mere paafaldende Omstændighed, at Huset sidenhen
- øjensynligt efter selv at have rettet en Opfordring
- kun delvis har faaet dem at se. Aarsagen kan ikke
have været Frygt for at røbe Firmaet Udgiverindens
Navn; thi dette var, som Hr. Eduard Brockhaus i det
anførte Brev udtrykkeligt udtaler, meddelt Huset
som Forretningshemmelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
