Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - VIII. Ankomst til Rerlin. Staden og Selskabet. Tragedien Franz v. Sickingen. Sophie Solnzev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
463
Hemmelighedsfuldhed, fordi de er grundede paa en
Nødvendighed af Malm. Og saa forkynder jeg Dem da
paa dette højtidelige Sted, at maaske vil før et
Aar er gaaet hen Hr. v. Bismarck have spillet Robert
Peels Rolle, og den almindelige og direkte Valgret
være meddelt.*29 Som bekendt opfyldte Bismarck denne
Spaadom efter Krigen med Østerrig for det nyskabte
nordtyske Forbunds og senere for det tyske Riges
Vedkommende.
Vi har da set de almindelige politiske Principer,
som Stykket indeholder, Principer, der er dybt
ejendommelige for dets Forfatter. Ved den særligt
tyske Politik, det rummer, er her ikke Stedet
til at dvæle. Jeg vil kun bemærke, at den uden
Indskrænkning er den nu herskende: Brændende
Uvilje mod Smaa-fyrsterne og mod alle tyske
Smaastater. «Historiens Trækluft, siger Franz, kan
ikke stryge gennem slige Smaaparceller»; dernæst
dyb Forbitrelse over Folkets Fordummelse under
Præstevælden, Had til Rom, og som foreløbigt Maal:
en protestantisk Kejser i Spidsen for det tyske Rige.
Det var under et ved Lassalles Sygdom foranlediget
Ophold ved Badet i Aachen, at han i Efteraaret
1860 lærte den unge Russerinde at kende, som i
1878 paa en Gang i tre Sprog indviede Verden i den
Begivenhed, at Lassalle havde friet til hende og
faaet en Kurv. Den Udgave, i hvilken Lassalles
Breve foreligger i Originalsproget (fransk),
har til Titel: Une page d’amour de Ferdinand
Lassalle. Récit-Correspondance-Confessions. Forsaavidt
man af det Offenliggjorte kan slutte sig til det
Skete, er dette et kraftigt Bevis paa Lassalles svage
Dømmekraft overfor Kvinder. Han synes efter faa Dages
Samliv med Fader og Datter i Aachen at have faaet
den Idé at ægte den unge Dame - da hun i den franske
Tekst betegner sig som tyve Aar yngre end Lassalle,
altsaa femtenaarig, i den russiske som nittenaarig,
tør man vel i Almindelighed slutte, at hun var ung -
og at have tilbudt hende, der var alt andet end smuk,
alt andet end velhavende eller fornem, men livfuld og
tilsyneladende en begejstret S]æl, Haand og Hjerte
med en forbavsende Ilfærdighed. Ejen-dommeligst i
Lassalles selvbiografiske Frierbrev er det Punkt,
at han her uafbrudt fører Sag mod sig selv, opregner
alle de Omstændigheder, der taler mod en Forbindelse
med ham, og det med den størst mulige Omhyggelighed,
og saa tilsidst spørger den unge Pige, om hun trods
Alt har Mod til at forene sin Skæbne med hans. Hun
er formueløs. Han erklærer, at dette er ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
