Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - VIII. Ankomst til Rerlin. Staden og Selskabet. Tragedien Franz v. Sickingen. Sophie Solnzev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
461
sandest for den, der som Lassalle selv
lægger Miner og selv stormer underminerede
Skanser.
Med disse næsten selvbiografiske Træk i Stykket
vil den, der studerer Digterens Personlighed,
føle de Træk, der indeholder hans historiske og
politiske Grundsyn, nær sammenknyttede. Allerede i
sin Assisenrede havde Lassalle skildret, hvorledes
den indre Bevægelse i Sindene, der i Virkeligheden
behersker Historiens Udviklingsgang, ikke lader sig
kue ved Forholdsregler, som blot rammer dens ydre
Tegn: «Længe før Barrikaderne i den ydre Verden
kan rejse sig, maa i Borgernes Indre den Afgrund
være gravet, der opsluger Regeringsformen^, og i
Overensstemmelse hermed siger her Franz v. Sickingen
til Kejser Karl det vægtige Ord, at han ikke maa
overvurdere sin Magt; thi «han kan kun fremskynde,
ikke forhindre, kun forme, ikke undertrykke*. Her
har man Grundlaget for Lassalles historiske Tro,
omsat i politisk Grundsætning; enhver teoretisk
Overbevisning antog hos ham jo straks en praktisk
Form. Faa denne hans Overbevisning om en sig
uimodstaaeligt fremarbejdende historisk Strøm
hviler hans Afsky for alle diplomatiske Smaakunster,
alle halve Midler og al Forstillelse. Da Karl vil
underhandle med Reformationen, svarer Franz: «Med
Sandheden gives der ingen Underhandling, I kunde
ligesaa gerne ville underhandle med lidsøjlen,
der gik foran Israels Folk», og da Franz senere
opbyder sine Tropper tils3rneladende til Krigstog mod
Staden Trier i den Hensigt saaledes uigennemskuet
at kunne samle en Hær, han kan bruge mod alle de
øvrige Fyrster, foreholder Balthasar, Stykkets
skarpest skuende Politiker, ham Dumheden af denne
Klogskab. Hvem skuffer du? siger han; ikke dine
Fjender, thi hvormeget en Mand ogsaa forstiller
sig, hans Fjende aner altid, hvad han mener og vil;
Livsdriften i den Truede sporer hurtigt Planerne
hos den, der truer ham med Undergang. Fyrsterne har
du derfor ikke skuffet; de ser med sikkert Instinkt
i dig deres Stands svorne Fjende og tror ikke paa
Fablen om denne ringe Fejde. Kun dine Venner har du
omhyggeligt skuffet og narret, de troede dig paa dit
Ord, for dem betød denne Fejde kun den ringe Sag, du
gjorde den til, og de støttede dig ikke. Nej, vilde
du slaa løs, da var det bedre for dig, at du aabent
rejste dig mod Kejser Karl, at du skrev Omdannelse
af Kirken og af Riget i store Træk læseligt paa dit
Banner, ja bedre endog, at du i Kraft af den Ret,
dit Formaal giver dig, udraabte dig selv til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
