Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - VIII. Ankomst til Rerlin. Staden og Selskabet. Tragedien Franz v. Sickingen. Sophie Solnzev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 Ferdinand
Lassalle
Mig driver Aanden. Kan dens mægtige Væld Jeg vel
bag Laas og Lukke slutte inde?
Jo stærkere, siger han, den almindelige Nød vokser,
saa at Enhver ligesom i Pestens Tid skjuler sig
i sit Hus eller lydløs sniger sig forbi de Andre,
desto mere driver Aandens Magt mig til at kaste mig
mod Ødelæggelsen og bekrige den stedse heftigere, jo
mere den truer. O havde jeg tusinde Tunger! Med alle
tusinde vilde jeg netop nu tale til Landet. Langt
heller vil jeg, hidset som et Stykke Vildt, flakke
fra én Landsby til en anden
end tie og svigte Sandhedens Kald.....Ros mig ikke
derfor.,
Franciscus! Mange har haardt dadlet mig derfor:
Og dog, alt vel betænkt, saa tror jeg, hverken
Ros eller Dadel derfor at fortjene,
Thi mig et Sind blev givet, saa beskaffent,
At mer end Andre mig den fælles Kval
Gør ondt, at den almindelige Nød
Langt mer end Andre mig til Hjerte gaar.
Jeg kan ej for det, Herre! Saadan er jeg.
Han skildrer sine Venners Holdning. Nogle glædede sig
ved at se ham igen, men mange trak sig svagsindede
og sky tilbage fra ham.: Nogle sagde mig det rent ud,
Andre vilde ikke sige det saa ligefrem, men jeg følte
det vel, at jeg var dem til Byrde. Atter Andre, hvem
min Stemme i onde Tider havde trøstet, hvem jeg havde
været et Anker i mangen en Storm - de sagde mig, at de
hemmeligt gerne vilde vedblive at være mine Venner,
men dog offenligt ikke mere godt kunde vise sig med
mig, de kunde ikke helt fordærve det med Rom:
Se, Herre! Sligt af Venner at erfare, Hvem man med
redebon, med kæi’lig Hu Stod ærligt bi i hver en Dyst
og Trængsel, Det smerter haardt.
Optaget med Inderlighed hos Franz v. Sickingen og
elsket af dennes Datter Marie, svarer Ulrich den unge
Pige: «Før du hengiver.dig til denne Kærlighed, Marie,
saa kend den Forbandelse, hvoraf jeg drives frem. Det
er den mægtigste, den mest uafvendelige af alle dem,
som en Gud i sin Kærligheds Vrede kan nedslynge paa
en Dødeligs Hoved. O evigt bliver den gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
