- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
452

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - VIII. Ankomst til Rerlin. Staden og Selskabet. Tragedien Franz v. Sickingen. Sophie Solnzev

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

452 Ferdinand
Lassalle

boede fra 1858 af i den smukke og fine Bellevuestrasse
(Huset Nr. 13), en Gade, i hvilken der ikke
findes Butiker og som med sin prægtige Kastanieallé
allerede synes at tilhøre Thiergarten, i hvilken den
udmunder. I Slutningen af Aaret før sin Død flyttede
han det korte Stykke om til Potsdamerstrasse, samme
Numer.

Det var endnu Frederik Wilhelm den 4des Berlin,
det vil sige, den By, der havde gjort Oprør mod
Frederik Wilhelm den 4de. Ovre paa den anden Side af
Thiergarten fra In den Zelten var Revolutionen i 1848
gaaet ud. Dens Aand var kuet, tilbage-trængt, ikke
uddød. Den besjælede endnu med sit svage Pust den hele
lærde Verden, den hele højere Borgerstand, i hvis mest
fremragende Huse alle Førerne for det dengang endnu
udelte Oppositionsparti forsarniedes. Alle Modstandere
af det herskende forældede System mødtes uden Hensyn
til Afskygningsforskellene imellem dem i disse Krese
som Forbundsfæller, traf sammen med Videnskabens og
Kunstens Ypperste og dannede i Forening Datidens gode
Selskab.

Det faldt ikke Lassalle med sin glimrende
Personlighed, sit videnskabelige Ry og sin udprægede
Gave til at erobre, rive med og beherske vanskeligt at
faa fast Fodfæste i disse Krese. Vistnok var der de
Selskabssale, deriblandt især mange aristokratiske,
som lukkede sig for «Kassettetyven», men Adgangen
til saa indskrænkede Huse kunde ikke heller være ham
vigtig. Med en Indtægt som Lassalles var man dengang
velhavende, næsten rig i Berlin, l hans efter Datidens
Forhold og Begreber med fantastisk Pragt udstyrede
Lejlighed havde han den Tilfredsstillelse at samle en
stedse mere udstrakt Kres af højtdannede, talentfulde,
kundskabsrige, fordomsfri Mænd, hvoraf mange var
vidtberømte, og af skønne, livfulde Kvinder, blandt
hvilke mere end én havde Ry for Aand eller Talent,
og man saa ikke faa Medlemmer af Fødselsaristokratiet
blandt Aandsaristokraterne. Han havde en fransk Kok;
han drak ikke gerne Rødvin, der kostede mindre end
20-30 Kroner Flasken - hvorfor skulde vi overlade
al den gode Vin til Wilhelm den Retfærdige? var en
Vending han brugte - og hans hyppige Selskaber var
i Berlin ikke mindre anerkendte for Madens og Vinens
Beskaffenhed end berømte for de fuldendte selskabelige
Former og det muntre Lune, som herskede ved dem, samt
for det frie, ideale Sving, Samtalerne uvilkaarligt
fik i dette Hus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free