Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - V. Revolutionær af Grundsætning. Ret og Magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Ferdinand
Lassalle]
Corpus delicti Anklageakten udgør. Endnu mere
betegnende er den følgende Erklæring: Lassalle vil,
siger han, altid med Glæde bekende, at han efter
sin inderste Overbevisning staar paa et aldeles
revolutionært Standpunkt, at han er «revolutionær
af Grundsætning^. Dog vil han ikke føre sit Forsvar
fra dette Standpunkt, da Regeringen selvfølgelig
ikke anerkender det. Man kan, siger han, ikke
alvorligt træffe og saare en Modstander, naar man
befinder sig paa et fra hans væsenligt forskelligt
Standpunkt. Vaabnene naaer da ikke hinanden og man
slaar i Luften, Man kan vel gendrive en Modstander
fra et stik modsat Standpunkt, idet man oplyser
Urigtigheden af hans Grundbegreber, men man kan ikke
beskæmme ham, ikke eftervise det Følge-stridige hos
ham, Forræderiet mod de Grundsætninger, til hvilke
han selv bekender sig, eller som han dog nødvendigvis
maa lode som bekendte han sig til. «I Angrebets og
dets skærende Skarpheds Interesse vil jeg derfor
nedlade mig til at stige ned til det Standpunkt,
hvilket Statsprokuratoren som Øvrighed i en strengt
konstitutionel Stat idetmindste udvortes maa hævde,
det strengt forfatningstro Standpunkt, og føre mit
Forsvar udelukkende paa denne Grundvold.»
Lad os dvæle ved dette Udtryk «revolutionær
af Grundsæt-ning», der saa ofte forekommer
hos Lassalle, der saa tit fortolket af ham
dog bestandig er blevet misforstaaet paany og
som paa en vis Maade antyder Kærnen i hans hele
politiske og sociale Livsbetragtning.15 Saa tit man
kalder ham revolutionær svarer han med at sige,
at Sandheden af denne Beskyldning har han i sit
Væsens Sanddruhed hundrede Gange indrømmet, hvor
den og blev rettet mod ham, for Oflfenligheden,
i sine Bøger, i sine Taler, ja en Mangfoldighed af
Gange selv for Domstolene. Det kommer da kun an paa,
hvad han forstaar derved. I sin Assisenrede gør han
med Styrke gældende at Regeringen har tabt selv «den
møre, lamme Krykke, som Retsstandpunktet giver»,
og han siger: «I Folkenes Liv er Retsstandpunktet
et daarligt Standpunkt; thi Loven er kun Udtryk
for Samfundet og dettes skrevne Vilje, aldrig dets
Mester. Har Samfundets Vilje og Krav forandret sig,
saa hører den gamle Lovbog hen i Historiens Musæum
og i dens Sted træder Nutidens nye Billede, dens ny
Portræt». Derfor tilraaber han sine Dommere paa et
andet Sted i Talen; «Lad de rhinske Domstole aabent
forkynde sig som Revolutions-tribunaler - og jeg er
beredt til at anerkende dem og staa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
