Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - IV. Herakleitos, Hegel og Lassalle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
409
ogsaa bestandig kun udtale det som saadant, o: i
Form af objektivt tilværende Eksistenser. Men den
objektivt tilværende Ikke-Væren er Ild, Strøm, Krig,
Harmoni, Tid, Nødvendighed, Alt styrende Retfærdighed
og Grænser sættende Dike.»
Er den Fremgangsmaade, Lassalle i sin
historisk-filosofiske Forskning anvender, nu
saaledes rent hegelsk, saa er det paa den anden
Side ligesaa tydeligt, at Hovedinteressen ved hans
Forsknings Genstand for ham er den, at Herakleitos
foregriber hans store Mester. Var Hegel bleven
født imod Slutningen af det 6te Aarhundrede
før vor Tidsregning i det asiatiske Grækenland,
saa var han bleven Herakleitos. Om denne var det
jo allerede i Oldtiden blevet bemærket, at han,
der satte Modsætningerne som Verdensophav, ikke
indrømmede Modsigelsens Grundsætning. Herakleitos
havde jo allerede med en om Spinozas Naturforgudelse
mindende Vending e: kiseret, at for Gud er Alt skønt
og retfærdigt, men Menneskene har kaldt Et retfærdigt,
et Andet uretfærdigt. Og hos Herakleitos allerede
fandtes den filosofiske Tilbøjelighed, der under
Hegelianismens Blomstringstid var saa fremherskende,
til ved alle Lejligheder at sige den saakaldte sunde
Menneskeforstand hvasse Ubehageligheder. Lassalle
bemærker selv, at naar en moderne Filosofi har fundet
Behag i den gentagne Hævden af, at det tilsyneladende
mest Bekendte og Hverdags, som Enhver tror at vide af
sig selv, netop vides mindst og er ligefrem ufatteligt
for den grublende Forstand, saa er Herakleitos som
første bevidst Forkynder af en i Sandhed spekulativ
Grundtanke ogsaa den, der først har udtalt sig ligesaa
skarpt om den uspekulative Tænkens og den subjektive
Forstands Afmagt.
«Herakleitos’ Etik,» siger Lassalle, «sammenfattes
i den ene Tanke, der tillige er selve det Sædeliges
evige Grundbegreb: Hengivelse til det Almene.» Dette
er paa en Gang græsk og moderne; men Lassalle kan
ikke negte sig den Glæde i den særlige Udførelse
af denne Tanke hos den gamle Græker at paavise
Overensstemmelsen med Hegels Statsfilosofi. «Ligesom
i den Hegelske Filosofi Lovene opfattes som
Virkeliggørelse af den almene substantielle Vilje uden
at der ved denne Bestemmelse i mindste Maade tænkes
paa Subjekternes formelle Vilje og Optælling af disse
Vx jer, saaledes har heller ikke Herakleitos’ Almene
noget at gøre med den empiriske Alheds Begreb. »n
Dog ikke blot paa Grund af Ligheden med Hegel, men
paa Grund af Overensstemmelsen med Lassalles inderste
politiske An-
G. Bravide«: Samlede Skrifter. VIL
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
