- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
402

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - II. Hans Drengeaar. Hans oprindelige Race- og Karaktermærke. Heine skildrer ham og aner hans Fremtid - III. Forsvar og Retssager for Grevinde Hatzfeldt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

402 Ferdinand
Lassalle

oversaa Et. De oversaa min Ungdom, og de oversaa,
at hvor meget end vor Tid kan være Egenkærlighedens
Tid, Ungdommen dog til alle Tider har været og vil
vedblive at være Uegennyttighedens, Begejstringens
og Opofrelseslystens Alder.»

Der er i disse Ord et vist Ærlighedens og Sandhedens
Tonefald. I hvilket Forhold Lassalle end stod til
Grevinden, kunde han som Mand af Ære ganske vist ikke
for Offenligheden indrømme, at et Kærlighedsforhold
imellem dem fandt Sted. Men Maaden, hvorpaa han
benegter det, viser efter min Opfattelse klart, at,
hvilken Karakter Forholdet imellem dem end hurtigt
har antaget, har han fra Begyndelsen af kastet sig
ud i dette Hav af praktiske Kampe ledet ikke af
en Forelskelse, men af sit kamplystne Temperament,
af en brændende Harme og af en rent aandelig Drift,
der overvandt alle Betænkeligheder, Driften til at
stille den nøgne Ret imod Magten.

Lassalles Forhold til Grevinden i de nærmest følgende
Aar gav hans Modstandere Anledning til stedse fornyede
Angreb paa hans og hendes Moralitet. Om dets sande
Beskaffenhed vidstes selvfølgelig intet, ligesom
Intet skulde synes Offenligheden mere uvedkommende. I
ethvert Tilfælde havde dette Forhold efter ikke lang
Tids Forløb ganske Præget af et under ualmindelige
Omstændigheder stiftet Venskab mellem en yngre Mand
og en ældre Kvinde. I Lassalles senere Leveaar var
Grevindens Forhold til ham i Et og Alt en anden
Moders, og hun kaldte ham mundligt og i Breve
bestandig kun «Barn».

Maaske vil det for Mangen tage sig ud som
et Veltalenheds-Fif, naar Lassalle paastaar i
dette enkelte Anliggende at have set almindelige
Standpunkter og Principer legeraliggjorte. Denne
Mistro vilde sikkert være ugrundet. Det er fremragende
Menneskers Særkende, at de i det enkelte Tilfælde,
der møder dem og som er mødt tusinde Andre uden
at opfattes anderledes end som enkelt tilfældig
Begivenhed, ser en almen Skæbne; de aner ved en
øjeblikkelig Indskydelse, hvilken Mangfoldighed
af Ulykkelige, der sukker under en lignende Kval
som den, hvortil de er blevne Vidne; de søger bag
Uretten efter Urettens sociale Aarsag og retter deres
Angreb imod denne Aarsag, hvor Andre kun vilde tænke
paa Foruretteren. Derfor mener Lassalle sikkert hvad
han siger, naar han udtaler det Haab, at i hine Dage
(1848), da Løgnens, Hykleriets og Undertrykkelsens
Bygning allevegne styrtede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free