Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - II. Hans Drengeaar. Hans oprindelige Race- og Karaktermærke. Heine skildrer ham og aner hans Fremtid - III. Forsvar og Retssager for Grevinde Hatzfeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Ferdinand
Lassalle
saa vil jeg tage Deres Sag i denne unge men stærke
Haand, og jeg sværger Dem til, at jeg vil kæmpe til
min Død.
Hun havde Tillid til sin gode Ret, til sin St}^rke
og min. Hun tog imod mit Tilbud af hele sit Hjerte.
Og jeg rejste mig, jeg, en ung magtesløs Jøde, mod
AltT hvad der gives af frygtindjagende Magter. »5
Lassalle fulgte Grevinden til Diisseldorf og helligede
nu i Aar af sit Liv sin hele Kraft til Kampen for
hendes Formues-interesser og sociale Stilling.
Man begriber, at Forældrene i første Øjeblik med Sorg
og Bekymring saa’ Lassalle drives ud af sin Bane for
at hævde en dem ganske fremmed Personligheds Ret. Han
havde som Filolog tidligt røbet de ualmindeligste
Evner, Mænd som Boekh og Alexander v. Humboldt
lovede den unge Videnskabsmand (Underbarnet,
som Humboldt kaldte ham) den mest glimrende
Fremtid, og Moderen havde gerne set en Professor
i Sønnen. Hun fandt sig dog hurtigt i det Skete,
især da det gjordes hende indlysende, at Ferdinand
som Jøde alligevel vilde finde alle Veje til en
Uni-versitetsbane spærrede. Haardest har det ganske
sikkert været for ham selv at blive udrevet af sine
begyndte Studier. Hans store Værk om Herakleitos,
der alt i Begyndelsen af 1846 paa en ringe Del nær
var udarbejdet, saa paa Grund af denne Bortrivelse
derfra først Lyset i 1859, Han siger med Hensyn hertil
i sin Forsvarstale:
«Ogsaa mit Blik, m. H., var bestandig rettet paa de
almene Spørgsmaal og Anliggender, og jeg har maaske
taget det stærkt i Betænkning at afbryde min hele
Løbebane idetmindste et Par Aar igennem og anvende
min hele Virksomhed paa Afværgelsen af en Enkelts
Vanskæbne, hvor hjertesønderrivende det end er
for et Menneske med Hjerte at maatte se et andet
Menneske, hvem han betragter som godt og ædelt,
gaa hjælpeløst til Grunde midt i Civilisationen
overfor Voldsmagten. Men jeg saa’ i dette Anliggende
almindelige Standpunkter og Principer repræsenterede;
jeg sagde mig, at Greyinden var et Offer for sin
Stand; jeg sagde mig, at man kun i en Fyrstes og
Millionærs overmodige Stilling uden Sky vovede og
turde vove Saadanne Ugerninger, en saadan Krænkelse
af Samfundet i dets sædelige Grund . . . Jeg skjulte
mig ingenlunde Vanskelighederne ved dette Fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
