Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - II. Hans Drengeaar. Hans oprindelige Race- og Karaktermærke. Heine skildrer ham og aner hans Fremtid - III. Forsvar og Retssager for Grevinde Hatzfeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
397
Hvilke Ord! i hver Linje Kunstnerens gennemsktiende
Øje, Mesterens Haand og Skalkens fine Skemt og saa i
Slutningssæt-ningen Seerens profetiske Fremtidsblik.
III
Den Ilte August 1848 stod for Assiseretten i Koln,
anklaget for den moralske Medskyld i Tyveri af et
lille Skrin, en Yngling med et stolt og vindende Ydre,
der i Dommens Signalement betegnes saaledes: Ferdinand
Lassalle, 23 Aar gammel. Privatmand, født i Breslau,
5 Fod 6 Tommer høj, med brunt kruset Haar, fri Pande,
brune Øjenbryn, mørkeblaa Øjne, proportioneret
Næse og Mund, rund Hage, langagtigt Ansigt og slank
Statur. Den saaledes signaliserede unge Mand holdt
hin Dag en Forsvarstale, hvortil den gode Assiseret
aldrig havde hørt Mage. Han var anklaget for to
Aar tidligere at have forledet to andre unge Mænd,
Oppenheim og Mendelssohn (begge tilhørende yderst
rige og ansete Familier, og der begge ligesom han
i de Hatz-feldtske Familiestridigheder havde taget
ivrigt Parti for Grevinde Sophie v. Hatzfeldt)
til fra Grevens Elskerinde at rane en lille Kasse,
hvori en Kontrakt, der sikrede denne 8000 Thaier
aarligt fra Greven, formodedes opbevaret. Oppenheim,
der alt var prøjsisk Overretsdommer - en daarlig
Anbefaling i dette Tilfælde - men hvis Bevæggrunde
til Tyveriet ikke kunde miskendes, da han var Arving
til to eller tre Millioner Thaier, var i December
1846 blevet frikendt, skønt det var ham, der havde
taget Skrinet. Ikke desmindre havde i Januar 1848 en
Nævningeret dømt Mendelssohn, der kun var medskyldig,
til fem Aars Fængsel for Tyveri, og nu var Turen
til Lassalle. Han optraadte imidlertid ikke som en
Anklaget, men som en Anklager. Langtfra at indskrænke
sig til et Forsvar, gav han blot i Indledningen til
sin Tale den imod ham rettede Anklage for at være
Tyveriets ^intellektuelle Ophav» et Par haanlige
Spark, gjorde sin Sag til Et med Grevindens og faldt
nu med en ungdommelig Folketalers Voldsomhed og
en født Triumfators Overlegenhed over sin Klients
højtstaaende Fjender. Han skildrede de Kvaler,
Grevinden havde lidt, og fortsatte:
«Familien tav. Men det hedder, hvor Mennesker tier,
der vil Stene tale. Hvor alle Menneskerettigheder
krænkes, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
