Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - II. Hans Drengeaar. Hans oprindelige Race- og Karaktermærke. Heine skildrer ham og aner hans Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 Ferdinand
Lassalle
hende sendte den elskende Skoledreng talrige Breve
og Digte, som desværre blev tilintetgjorde ved hendes
Død i 1876.
Længer end til August 1841 blev Lassalle dog ikke i
Handelsskolen. Det gik op for ham at han havde taget
fejl af sine Anlæg og ikke duede til Købmand. Hans
Forældre blev ikke overraskede ved Meddelelsen, da de
altid havde ønsket, at han skolde studere. Allerede
3. August 1840 skriver han i sin Dagbog, idet han
sammenligner sig med Wilhelm Meister, at hans Hjerte
som Wilhelms kun slaar for Kunsten, men at Forskellen
mellem dem er denne: Wilhelms Forældre trængte ind paa
ham for at han skulde blive Købmand, han derimod har
frivilligt sagt sig løs fra al æstetisk Virksomhed;
men nu føler han, at han ikke er tilsinds at give
Afkald paa det offenlige Liv, det være sig æstetisk
eller politisk. Han «bekymrer sig mere om Friheden
end om Varepriserne, forbander heftigere de Hunde af
Aristokrater, der raner Mennesket dets højeste Gode,
end Konkurrenterne, der gør Priserne daarlige. Men
det skal ikke blive ved Forbandelser*.
Og nu bliver vi i Dagbogen Vidne til med hvilken
Hurtighed denne Dreng, der endnu ikke er 16 Aar
gammel, udvikler sig til en Yngling, der er paa det
Rene med den Virksomhed, han vil gennemføre, ja som
aner den Skæbne, der vil blive hans.
Han læser og beundrer Borne, der bliver hans nærmeste
Forbillede. I dennes Breve fra Paris ser han med
Rædsel, hvorledes i Tyskland «tredive Millioner
Mennesker pines af tredive Tyranner*. Han isternmer
Bornes Forbandelser over Europas Tvangs-herskere,
men - betegnende nok - hans sunde politiske Sans kan
ikke gaa ind paa Bornes barnlige Fortrøstning til
den umiddelbare Fremtid. Han skriver (24. Juli 1840):
»Jeg maa desværre betvivle hans Ord: Ingen europæisk
Fyrste er saa forblændet, at han tror, hans Børnebørn
vil bestige Tronen. - Det maa blive værre, før det
kan blive bedre.»
Højst mærkværdigt er det, at han saa ungdommeligt
revolutionær han end er, aner det Aristokratiske
i sit Naturel og føler at Forholdene mere end
Naturanlæggene har gjort ham til Folkevældens
Mand. 19. Juli skriver han: Jeg var i Teatret. Loewe
gav Fiesco. Hvilken storladen Karakter, denne Greve
af Lavagna! Jeg véd ikke hvorfor; men trods det at
jeg er revolutionært-demokratisk-republikansk sindet,
saa godt som Nogen, føler jeg dog, at jeg i Greven
af Lavagnas Sted havde handlet ligedan og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
