Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - II. Hans Drengeaar. Hans oprindelige Race- og Karaktermærke. Heine skildrer ham og aner hans Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
387
handlingen! Sand, frygtelig sand er følgende
Sætning af Meddeleren: Denne Bys Jøder finder sig i
Grusomheder, som kun af disse Jordens Paria’er kan
bæres uden frygteligt Tilbageslag. - Altsaa endog de
Kristne undrer sig over vort træge Blod, at vi ikke
rejser os, ikke hellere døer paa Valpladsen end under
Torturen. Var mon den Undertrykkelse, mod hvilken
Schweizerne i sin Tid rejste sig, værre? Gaves der
nogensinde en Revolution, der var retfærdigere, end
hvis Jøderne i Damaskus gjorde Oprør, satte Ild paa
Byen i alle Ender og Kanter, sprængte Krudt-taarnet i
Luften og dræbte sig selv med deres Plageaander? Fejge
Folk, du fortjener ingen bedre Skæbne! Den Orm, man
træder, krummer sig, men du bukker dig kun dybere. Du
forstaar ikke at dø, ikke at tilintetgøre, véd
ikke, hvad retfærdig Hævn vil sige, formaar ikke at
begrave dig selv med dine Fjender og at sønderflænge
dem endnu i Dødskrampen. Du er født til Træl! - Og
i Anledning af at man paany har disket op med den
taabelige Usandhed, at Jøderne ved deres Gudstjeneste
bruger Blodet af myrdede Børn skriver han 30. Juli:
Atter de flove Historier om at Jøderne anvender
Kristenblod. Den samme Historie som i Damaskus nu
ogsaa paa Rhodos og i Lemberg. Men at man fra alle
Verdenshjørner kommer frem med disse Beskyldninger,
synes mig en Antydning af, at Tiden snart er moden,
da vi virkelig vil hjælpe os med kristent Blod. Hjælp
dig selv, og Himlen vil hjælpe dig. Terningerne ligger
der; det kommer an paa Spilleren.»
I Forholdet til sine Forældre viser den unge Lassalle
sig gennemtrængt af sønlig Kærlighed og Pietet;
han er dem med Liv og Sjæl hengiven, er lydig og
vil paa ingen Maade gøre dem Sorg. Hans Fader, en
statelig og kraftig Mand med et klogt ag tiltalende
Ansigt, var en Smule Hustyran, hidsig og opfarende,
men en meget kærlig Fader for sin Søn, Moderen,
der gerne klagede sig, var lidt tunghør og havde
et noget vanskeligt Sind. Søsteren Friederike,
det ældste Barn, var en smuk og livlig Pige, der
havde en første uheldig Forlovelse bag sig og ved
Aaret 1840 blev forlovet med sin Fætter Ferdinand
Friedlånder, en meget dygtig Mand, som Familien
dengang miskendte. Broderen deltager, saa ung han
er, med de Voksne i deres Overvejelser af Søsterens
Forhold og beregner hendes Udsigter til Giftermaal
og den Medgift, hun bør have, med kold Forstand,
gammelklog som han er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
