Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Paul
Heyse
selvbiografisk, altsaa med det stærkest mulige
Virkelighedselement: Forfatteren kommer en sildig
Aften forbi en Vinstue, hvor lian i sin Ungdom
én Gang ugentlig plejede at træffe sine
kæreste Kammerater og Venner, og nu lader
han disse, alle afdøde, i Erindringen glide hans
Øjne forbi. Saa træder han ind i Vinstuen, føler
sig træt, og saa - med Et er det ham, som blev
han opfordret til at indfinde sig i den gamle Kres,
og da Døren aabnes, se! saa sidder de der alle.
Men Ingen af dem rækker den Indtrædende Haanden;
der er over dem et Træk af Frem-medhed, Alvor og
Kummer, Nu og da drikker de en lang Slurk Vin, da
gløder for et Øjeblik de blege Kinder og matte
Øjne, men straks derpaa sidder de stive og
stumme og stirrer ned i deres Glas. Kun En iblandt
dem er ubøjet af den Skæbne, der har ramt dem,
og hvorom der efter stiltiende Overenskomst i
Selskabet ikke tales. Det er Genelli, den udmærkede
Maler, hvis Centaurer i Schacks Galleri i Munchen
alle Rejsende betragter. En af Selskabet bemærker,
at disse Genelliske Hestemennesker ser saa levende
ud, at man ræsten skulde tro. Kunstneren selv havde
set saadan en. Og da han roligt svarer:
<J)et har jeg ogsaa*, glider vi umærkeligt fra de
Dødes Rige ind i Fabelverdenen. Han har set Gentauren
- set ham med sine egne Øjne - som denne en smuk
Somuiereftermiddag uden at tænke paa noget
Ondt travede ind i en lille tyrolsk Landsby, hvor
Genelli netop sad og drak sit Glas Vin. l gamle
Dage havde denne Centaur af Livsstilling været Læge,
havde paa en Tur I Praksis træt lagt sig til at
sove i en Gletscherhule, var saa frossen inde -
og nu først efter 2000 Aars Forløb er Isen smeltet
om ham og ha a kan med forundrede Øjne se sig om i
den forvandlede Verden. ,Det er Søndag og Jige
i Kirketiden, cla han med sin mægtige Krop -
foroven en farnesisk Herkules, forneden en dejlig
Stridshingst - med vajende Manke og Hale og med
en Rosengren I det tykke Haar bag Øret traVtr igennem
de tomme Gader, kun nu og da forskrækkende
en gammel Kærling, der med hæse Skrig flygter
for Synet. Han ser Kirkedøren aaben, Bygningen
fuld af Mennesker og en underskøn Kvinde
med et Barn paa Armen malt over Alteret.
Nysgerrig uden at tænke paa noget Ondt traver
han ind gennem Portalen hen over Stenfliserne, der
drøner under hans mægtige Hovslag. Man begriber,
hvilket Spektakel der opstaar over dette lige fra
Helvede opstandne Uhyre. Præsten skraaler, stænker
Vievand imod ham og raaber: Apage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
