- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
333

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paul Heyse
333

Alle? Det er for meget sagt. Heyse kan vel paa
Saadanne Punkter som de berørte føle en Tilbøjelighed,
der nu og da erindrer om Kleist, til Skildring
af rent sygelige erotiske Tilstande, men han er
altfor harmonisk anlagt, altfor tysk-national til
at han uden videre skulde skildre Lidenskaben som
gennem-brydende Samfundets Orden og Lov. Han er
udviklet nok til at indse, at Lidenskabens Love
og Samfundets Love er to højst uensartede Ting,
der har saare lidet med hinanden at gøre; men han
viser disse sidste den Ærbødighed, som de fortjener,
det vil sige en betinget. Fra hans tidligste Ungdom
af har det lokket og tiltrukket ham at fremstille
disse Loves kun betingede Sandhed og Værd, at digte
Tilfælde, hvor de overtrædes paa en saadan Maade,
at Undtagelsen øjensynligt har Ret mod Reglen og
selv den mest forhærdede Spidsborger vil betænke
sig paa at fordømme. I sin Bekymrethed for at give
Undtagelsen fuld uomstødelig Ret er han da gaaet
til Opsøgen af ganske sære Undtagelser som i sit
allerførste - i de Samlede Værker ikke optagne -
Drama Francesca af Rimini; men gennemgaaende er det
hans Bestræbelse at omgærde Tilfældet saaledes med
Palisader, at intet Stormløb af den almindelige
gængse Pligtlære kan føre til Overspringen af
dette Værn. Naar Goethe sammenstiller Egmont og
Clårchen, fremstiller han ikke Forholdet som om
det trængte til Undskyldning; dets Skønhed er dets
eneste Forsvar. Heyse, den mindre storladne, lige saa
forsigtige som dristige Digternatur, har altid et Øje
fæstet paa den gængse Moral og stræber stedse enten
at forsone Moralen ved ligesom at give den Ret i alle
andre Tilfælde end netop dette ene, han skildrer,
hvor dens Overtrædelse var saa at sige uundgaaelig,
eller at udsone Forseelsen imod Moralen, idet den
Enkelte med fuldt Forsæt køber den forbudne Lykke
for saa høj en Pris, at den saa dyrekøbt ikke vilde
lokke nogen Spidsborger.

I Francesca af Rfmini er Tilfældet dette: Lanciotto
er styg, raa og fordærvet, hans Broder Paolo ædel
og smuk. Lanciotto bliver lidenskabeligt forelsket i
Francesca. Forledet af Broderkærlighed til den aldeles
uværdige Lanciotto har Paolo ladet sig misbruge til
ikke blot som Frier, men paa selve Bryllupsdagen i
Forklædning at forestille sin Broder, der frygter for,
at hans egen Hæslighed aldrig vil kunne vinde Pigens
Ja. Først i Brudekamrets Mørke vover da Brudgommen at
tilegne sig sin Brud. Men ogsaa Paolo elsker Francesca
som hun ham igen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free