Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Paul
Heyse
ved hendes Lidenskabsudbrud, og dog har hun -
Filosofinden - i sin Ensomhed sagt til sig selv:
«Elskov er Daarskab - saligt Vanvid - Latter og Graad
uden Mening og Forstand. Saaledes har jeg altid elsket
ham til Opgivelse og Glemsel af al Fornuft.» Nu, da
hendes Ægteskabs Lykke staar paa Spil, udbryder hun:
«Naar han mærker, at jeg har min Moders Blod i mine
Aarer, hedt gammeltestamentligt Blod - saa opdager
han maaske, at han højligt har forregnet sig, naar
han troede at kunne slutte et «Fornuftgiftermaal»
med saadant et Væsen . . . Maaske kommer den Dag,
hvor jeg tør sige ham Alt, fordi han selv ikke mere
er tilfreds med en beskeden Livslykke, hvor han
forlanger noget Stoltere, Overmodigere - da kan jeg
sige til ham: Du behøver ikke at søge langt borte,
de stille Vande er dybe» *). Alt er her betegnende,
saavel Tilbageførelsen til Afstamning og Race, som
den hede, kraftige Naturs Indsigelse mod Formuleringen
af Natur og Lidenskab som udskelnet Fornuft.
Den, der har gjort sig fortrolig med dette
Grundtræk hos Heyse, vil ogsaa først ret forstaa
og med Opmærksomhed læse et af hans Dramer, der
ellers turde være det svageste, han har skrevet,
og som af flere Grunde ikke synes mig ham ganske
værdigt; jeg mener Fornuftgudinden. Eller er
det ikke højst ejendommeligt, at Heyse med den
gigantiske franske Revolution udbredt for sit Øje i
den tilskærer sig netop dette Stof, og behandler det
netop saaledes? Mangen Digter vilde i Valget af et
saadant Æmne have søgt sig et Organ for Revolutionens
Lidenskab eller ladet Fornuftgudindens rent aandelige
Begejstring i det historiske Øjeblik adle en uværdig
og tankeløs Fortid, som dog hævnede sig tragisk. En
Digter som Hamerling havde maaske kunnet gøre noget
Tiltalende ud af denne Genstand. Heyse studser i
Kraft af sit Naturanlæg ved dette Særsyn: En Kvinde,
et Stykke Natur med kvindeligt Instinkt og kvindelig
Lidenskab, udgivet for Fornuften, Fornuftgudinden,
det vil sige det 18de Aarhundredes tørre, stive,
forstandsdyrkende Fornuft! Og han digter da en Kvinde,
der i Kraft af sin Naturs Dybde (forud for sin Tid
i Grunden) føler, at det uhyre Alliv ikke lader sig
føre tilbage til nogen Skoleformel, der elsker og
frygter, lider og haaber, skælver for sin Faders og
sin Elskedes Liv, og som fortvivler under Smerten
over at miskendes af sin Elsker - og han lader saa
*) Kinder der Welt III, 242, 210, 256.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
