Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Berthold Auerbach (1812–1882)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berthold Auerbach
311
Pigen dér saa den Mand komme til dem, der havde
ødelagt hendes Fader i en anden By. Heraf har han
udspundet den hele sindrige og dramatiske Plan,
hvorledes Pigens Avindsmand bliver blind osv.,
Øjenkliniken og det øvrige. Grundtanken er Umuligheden
af at elske sine Fjender.
I Anledning af hans Tale i Spielhagens Hus forleden
paa dennes halvtredsindstyveaarige Fødselsdag og den
Ytring i Spielhagens Svar, at den Velvilje, som nu
vistes ham, ikke gjaldt Digteren, men Personen som
«et godt Menneske», sagde Auerbach: Han er slet ikke
noget «godt Menneske*, han er en Gentleman. Se blot
paa hans Stil. Man havde i Middelalderen bur-gundiske
Heste, der dresseredes for Fyrster; de kunde ikke
trave, ikke løbe, gik i Pasgang. Deres Føl fødtes som
Pasgængere. Den Gang, der var dem naturlig, var ikke
den naturlige Gang. Det er Spielhagens Stil. Han hører
sin Prosa deklamere, han har retoriske Gentagelser
i sit Foredrag.
Undertiden traf man Auerbach i Forelæsningssale, thi
han var videbegærlig indtil det sidste, og den Talende
var næsten altid hans personlige Bekendt. Vi mødtes i
Fjor ved et Foredrag om Spinoza, holdt i en Berlinsk
Forening af en højt anset, men meget forsonende og
indsmigrende Taler. Auerbach sagde Foredragsholderen
nogle Artigheder, da han havde sluttet, men derpaa
til mig med et ypperligt Ordspil: «Han har malt
ham.» Meningen var: Han har sminket ham; men kun
Smil og Skuldertræk sagde det. Om Spinoza, hans
Øjesten, taalte han overhovedet ingen Halvhed. Den
Tale f. Eks., som Renan holdt over ham i Haag paa
Tohundredaarsdagen efter hans Død (jeg har oversat
den for Det nittende Aarhundrede) var harn paa Grund
af sin fromladne Tone en Væmmelse. «Man havde lige
saa gerne straks kunnet sende Bud efter en Teolog,»
sagde han, «hvis man vilde have saadan en Tale». Han
havde saare gerne selv været til Stede ved Festen og
vel helst selv været Dagens Taler, men han paastod
dengang ikke at have Raad til Rejsen.
Traf man Auerbach i Selskabslivet, var han en anden:
den rette Selskabsmand, i højeste Grad oplivet,
bevægende sig med ungdommelig Lethed fra Gruppe til
Gruppe, seende sig rundt overalt med sit spejdende,
kloge Blik, hvert Øjeblik kastende Lorgnetten til
Øjet, talende kort, men yderst livligt med hver
enkelt. Den lille kraftigt byggede, firskaarne Mand
med det store Hoved, de noget fremstaaende Øjne,
den flygtende Pande,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
