Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Martin Luther (1483–1546)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Martin
Luther
at han ikke nøjes med at ryste paa Hovedet, men
benytter sig af sin Tidsalders Frisprog.
Han skriver i sin Betænkning og Undervisning angaaende
Klostrene og alle gejstlige Løfter 1522: «Moses
har skrevet meget om naturlige Vædsker, Mandens og
Kvindens, . . . som man nu slet ikke offenlig tør
tale om; saa meget renere er vore Øren blevne end
den Helligaands Mund, saa vi skammer os, hvor der
ikke er noget at skamme sig over, og ikke skammer os,
hvor vi burde. Dog var det vel nødvendigt, at Enhver
vidste derom og var undervist desangaaende, Ungdommen
især. Hvor der nu ikke er himmelsk, høj Naade,
der faar Naturen dog sin Vilje; kommer ikke Mand og
Kvinde sammen, saa flyder den dog, som den vil, og
holdes ikke tilbage; saa at det vel var bedre, Mænd
og Kvinder (Månnlin und Weiblin) var hos hinanden,
som Gud har skabt dem og Naturen lærer.»
I Artiklen om Arne Garborg stod de Ord, at Renheden
købes for dyrt, naar den medfører tærende Savn. Luther
bruger stærkere Udtryk, han taler om en evig Brænden,
om en hemmelig Lidelse, der udgør en <Djævelsmarter»
*).
I Artiklen tales om Tilfælde, hvor Askesens
Overholdelse er værdiløs, er et Offer, som bringes «en
værdiløs Fordom*. Luther kender Saadanne Tilfælde. Han
skriver:
«Tugtige Øren maa og vil tilgive mig; jeg maa gribe
ind i den Sjælesygdom, som en Læge griber i Skarn
og paa hemmelige Steder, skal jeg ellers give Raad
derom. Gud lider ikke og vil ikke vide af nogen
tvungen, uvillig Kyskhed; og der er for ham slet ikke
nogen Kyskhed, uden den er frivillig, som al anden
Gudsdyrkelse maa være frivillig, ellers agter han
den ikke. Hvad skal det da ligne, at du holder det
arme Menneske hen
*) So frage ich nu, wie will man rathen einem solchen,
dem es unmuglich ist zu halten? Sprichst du, man soli
mit Verboten wehren. Wohlan, so wird der dreier eins
folgen, dieweil nicht hohe Gnade da ist; Månnlin und
Weiblin werden da zusammen laufen, wo sie rnugen,
wie itzt unter den Pfaffen geschicht; oder die Natur
wird sich selbs losen: oder wo der keines geschicht,
so wird ein ewiges Brennen und heimlich Leiden da
sein. Da hast du denn ein Teufelsmartiren gemacht,
und geschicht, dass der Mann nehme wohl das håsslichst
Weib auf Erden, Weib nehme wohl den unlustigsten Mann
auf Erden, fur wuthender beser Lust des Fleisches.
Dr. Martin Luther: Såmmtliche Werke. 28. Bind,
S. 12. Erlangen 1840.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
