Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Fransk Lyrik - Paul Verlaine (1844–1896)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fransk Lyrik
267
Romantikerne og Parnassets Mænd havde dyrket
Rimet. Sainte-Beuve havde skrevet et begejstret Digt
til dets Ære, Banville havde i sin lille Bog om den
franske Poesi omtrent villet se dennes fuldstændige
Væsen i det. «Rimet,» siger han, «er Versets eneste
Harmoni og er hele Verset. Naar det gælder om i Verset
at male, at fremkalde Toner, meddele et Indtryk og
fæstne det, oprulle storladne Skuespil for vore
Øjne, give en Skikkelse Omrids, der er renere
og mere ubøjelige end Marmorets eller Malmets,
saa er der kun ét Middel: Rimet, og det er fuldt
tilstrækkeligt. Derfor er den Indbildningskraft,
der finder Rimet, selve den Egenskab, der udgør
Digteren.» Og han udvikler paa aandfuld Maade sit
Paradoks. Verlaine som Mallarmé gav sig Mine af
at foragte Rimet, talte i alt Fald undertiden om
det med ganske ufransk Afsky, som Klopstock havde
talt om det hundrede Aar før, naar han benævnede
det «den onde Aand med dens plumpe Ordbulder»
(Wortergepolter). Rimet kalder Verlaine i daarligt
Lune (men paa Rim) den Femøres-Juvel, som en gal Neger
har bundet os paa Halsen, og som klinger hult og falsk
(«under Filen» tilføjer han for Rimets Skyld):
Oh qui dira les torts de la Rime! Quel enfant sourd
ou quel negre fou Nous a forgé ce bijou d’un sou Qui
sonne creux et faux sous la lime!
Han krævede en langt finere og flygtigere Musik og
anvendte - som de tyske Romantikere hundrede Aar
forinden - Halvrim og Klangligheder. «Lad dit Vers,»
siger han, «være den Løvetands-blomst, som spredes
for Morgenens krusede Vind og flyver duftende af
Mynte og Timian! Alt det øvrige er kun Literatur.*
Que ton vers soit la bonne aventure Eparse au vent
crispé du mat in Qui va fleurant la menthe et le thym
- Et tout le reste est littérature.
Dette uforglemmelige Udtryk: «Al Resten er bare
Literatur* giver med forbausende Kraft, hvad Verlaine
attraar og hvad han agter ringe i Poesien.
Der laa fra før^t af en rigtig Tanke til Grund for
Kritiken af Parnassets malende og beskrivende Digtere,
den som Mallarmé
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
