- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
245

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Jeanne Marni (født 1856)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeanne Marni
245

drejer sig om Lidenskaber, Forbrydelser, Usselheder
og Sorger, behandler saa omskiftende Optrin som:
Smaaborgerfolk, der med deres Børneflok kører ud
for at se Kongen af Siam; en Ægtemand, der kører
sin sindssyge Hustru til Hospitalet; en Dame,
der, greben som Tyv i et stort Magasin, køres af
Opsynsmanden deri til Politistationen, men forstaar
at fri sig; to Elskende, der kører med hinanden i
Boulogneskoven; en Bedstefader, der kører sin lille
Sønnedatter, hvis Fader er flygtet som Bedrager,
til Opdragelsesanstalten; en brav Stuepige, der har
afhentet en lille Pige i Pensionen og kører hende
hjem; undervejs begriber Barnet, at Aarsagen, hvorfor
hun hentes, er den, at hendes Moder er død osv. osv.

Og hvor Kuskene er morsomme! høflige og barske,
tjenstvillige og gnavne, arrige Kuske og Kuske
med udstrakt Menneskekundskab til alle Paris’s
Hemmeligheder; den svagt medfølende Kusk, som beklager
den fine Dame, hvem Variétésangeren, hun er dødelig
forelsket i, lader vente forgæves; den galante
Kusk, der byder den kønne Kammerjomfru og hendes
Duenna paa et Glas Vin; Proletarkusken, der finder
Forklaringen af, at Herren, han kører fra Domhuset,
er blevet frikendt, ikke i dennes Skyldfrihed men i
den Klasse, han tilhører; den gamle mugne Kusk med det
gode Hjerte; den unge, nysgerrige Kusk, der endnu ikke
kender Paris; endelig den filosofisk resignerte Kusk,
der har været Sko le-lærer, men er sunket under sin
Stand og nu i Samtale med andre Kuske halvt for sig
selv anfører Ordsprog og Vers paa Latin - en ypperlig
Type.

Forfatterinden holder sig ganske skjult bag
sit Værk. Der er af vel et hundred forskellige
Optrin ikke et, i hvilket man hører hende selv tale
med. Selvfølgelig erfarer man en god Del om hvad hun
ynder og væmmes ved; man sporer f. Eks. hendes Afsky
for den sønderrivende Bagtalelse, der følger paa
et borgerligt Middagsselskab, endda dem angaaende,
der har givet Selskabet, eller hendes Ringeagt for
visse Skabhalse blandt de yngre Digtere med deres
affektert naturstridige Poesi. Men i slige Træk er
hun jo ikke med sit hele Væsen tilstede. Hvis En, som
aldrig har set hende eller talt med hende, tør udtale
en Formodning om hendes Personlighed, saa turde denne
være at spore i Saadanne Kvindenaturer som den fine
sjælfulde Marie Anne i Samtalen Essai loyal (Samlingen
Fiacres) eller hin anden Marie Anne i Samtalen Par
Amoar (Samlingen Comment elles se donnent\ der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free