Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Jeanne Marni (født 1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeanne Marni
243
for hende Ejendommeligt, noget Nyt, der indprægede
sig saaledes i Læserens Sind, at han ikke glemte
eller forvekslede det med andet af lignende Art,
og fra nu af opgiver hun ganske denne Form for at
bruge sin digteriske Evne til den korte, dramatiske
Dialog; saa dramatisk, at man med Held har gjort det
Forsøg i Paris paa et Teater at opføre fem Scener,
tagne af hendes Bog Comment elles nous låchent.
Dog er det slet ikke den dramatiske Virkning,
hun søger. Hvad hun under Form af et morsomt,
besynderligt, slibrigt eller sørgmodigt Optrin
tilstræber, er ved Hjælp af den korte Samtale
mellem to, højst tre Personer at tegne Skikkelser,
saa de ikke glemmes. Hun har i højeste Maade den
Gave at sammentrænge. I ganske faa Ytringer lader
hun et Menneske røbe sin Dumhed, sin Lidenskab,
sin Forfængelighed, sin Hjertesorg, sit Livs hele
Historie, og ikke blot sit eget Livs, men dens, om
hvem der samtales. Hun har paa dette Omraade naaet
Mesterskabet.
Gennemblader man de fire sidste Bind af hendes
Samtaler Comment elles se donnent, Comment elles
nous låchent, Les enfants qu’elles ont og Fiacres,
vil man ganske vist finde et Flertal, der drejende
sig om Episoder af letfærdige Damers Liv lægger et
ualmindeligt Kendskab til smaa Skuespillerinders
eller store Kokotters Tænkemaade og Følemaade for
Dagen og blot gaar ud paa en komisk eller satirisk
Slutningsvirkning. Men man vil ogsaa for hvert
nyt Bind finde nye Samfundslag inddragne under
Forfatterindens Iagttagelser og nye Omraader af
menneskeligt Følelsesliv. Hun optræder oprindeligt
som en Forain, der ikke tegner, men skriver, og hvis
Satire især gaar ud over Kvindekønnet. Hun begynder
med at aabenbare alt, hvad der findes af Skadefryd,
Snobberi, Erobredrift, Glemselssøgen, Indbildskhed,
Fordringsfuld-hed, Ærgerrighed, sygelige og forskruede
Lyster i visse Kvinders eller de fleste Kvinders
Forhold til Mænd. Og det forstaar sig, Mændene faar
ved samme Lejlighed dygtige Rap af hendes Satires
Svøbe. Dog selv i disse første Bind bryder nu og da en
anden Tone igennem, af Mildhed og Medlidenhed med de
Forladte og Smaa eller af Sympati for den saa sjældne,
dybe og ydmyge Erotik. Man læse Zaza, den lille Piges
Meddelelser til Faderen om hendes Besøg hos Moderen,
der har skilt sig fra ham, eller Da?, den elskende
Hustrus Brev til hendes Mand, Kunstneren, hos hvem
hun føler sig tilovers, og fra hvem hun fjerner sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
