- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
232

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Paul Hervieu (født 1857)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

232 Paul
Hervieu

Der er en vis Kulde i hendes Holdning. Fortælleren
stræber at komme under Vejr med den Kuldegrad, hun
føler overfor Manden. - Hun spiser meget langsomt,
og hendes Beundrer smigrer sig med, at det sker
for længere at blive i hans Nærhed, mens Grunden
rimeligvis er, at hun har ringe Madlyst. Da hun ser
sig saa paaagtet, lader hun, som hun helt er optaget
af sin Mand, taler stadigt til ham. Men alle hendes
smaa Bevægelser, hvad enten hun afslaar at tage af
en Ret, eller ind-aaiider en Essens af en Guldflakon,
har en vis Tillægsholdning, som øjensynligt følger af,
at hun véd sig betragtet.

Manden forlanger en Avis for at vælge et Teater, det
kan more Parret at besøge. Saalænge han holder den
udbredt, taber Fortælleren den Smukke af Syne. Da
Manden folder Avisen sammen, mødes deres Blikke
paany. Han har Fornemmelsen af. at de genfinder
hinanden efter en Adskillelse. Da hun af Opvarteren
hjælpes i sit elegante Overstykke og gaar uden
at tilkaste ham et Blik, føler han som et Stik
hele Smerten ved at skilles fra En, som man har
kær. . . . Mesterligt og sandt er alt dette taget
fra hinanden. Enhver kender den Art besynderlige
Bekendtskaber, stiftede ved et udvekslet Blik. Det
er, som havde man kendt hinanden i Aaringer. Denne
sjælekyndige Gætning ved første Øjekast var, tror jeg,
Hervieu’s Udgangspunkt som Skribent.

Saa fristede det Abnorme ham, fordi det var saa
langt fra det Hverdagslige. Tag hans Fortælling De
grønne Øjne og de blaa Øjne, med dens Blanding af
det Groteske og det Uhyggelige. Den sætter os ind i
den Sindstilstand, hvori en Gal begaar et Mord paa
sin Hustru. Den er fortræffeligt fortalt, levende,
overbevisende sandt. Man ser den Gales indre Liv, som
saa man et Landkort derover, man følger hans Logik
som en Flods Krumninger og Bugtninger. Man ser ham
for sig, den lille gale Mand med de grønne Øjne, man
ser den smukke, fristende unge Kone med de blaa Øjne,
og det er som et Sindbillede paa al Livets Forrykthed,
at da tilsidst Voksfigurer af Morderen og den Myrdede
begge er blevne opstillede i et Vokskabinet, de da
har faaet Glasøjnene galt fordelte, eller altfor
ligeligt fordelte mellem sig, saa de staar der,
hver med et grønt og et blaat Øje. I den Samling,
som beherskes af denne Fortælling, bør man ogsaa læse
en anden, Kukumnus’s Visdom, som foregaar i Afrika
under Ækvator, og humoristisk, næsten som Fliegende
Blåtters bedste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free